9. november 2022
Kerb - knaphed, prioritering og timing!
Nu hvor vi er kommet ind i november, er det endeligt tilladt at anvende Kerb mod græsukrudt i vinterraps. Kerb må bruges indtil 31/12/2022.
Som det er de fleste bekendt, så er der igen i år knaphed på Kerb, og ikke alle har fået leveret den ønskede mængde.
Derfor skal mange prioritere, hvor de vil bruge Kerb, som beskrevet i artiklen fra uge 43. Kerb må bruges i dosis op til 1,25 l/ha hvor der er meget og stort græsukrudt. Specielt mod agerrævehale og væselhale er en dosis på 1,25 l/ha nødvendig. Mod enårig rapgræs og rajgræs kan du måske klare dig med 1,0 l/ha, hvis der skal spares.
Vi ser heldigvis også marker hvor en randbehandling med 0,8-1,0 l/ha vil være tilstrækkelig.
Har du frøgræs eller resistent græs i sædskiftet, er det vigtigt at du prioriterer at rengøre markerne i dine tokimbladede afgrøder, som netop raps.

Foto: SEGES
Jordtemperaturen er vigtig. Kerb nedbrydes ved høje temperaturer og Corteva anbefaler derfor først at bruge midlet når jordtemperaturen er 10 grader og faldende.
Jordtemperaturen kan tjekkes på landbrugsinfo for dit lokalområde, men generelt ser tendensen ud som på nedenstående graf, altså endnu ikke helt lav nok, men følg selv med, for dit postnummer.

Graf: Landbrugsinfo.dk
Har du spørgsmål til anvendelse og prioritering af Kerb, eller hvad du kan gøre, hvis du endnu ikke har fået noget leveret, så kontakt din planterådgiver...
LARS B. ANDREASEN
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIV