Oversigt over gødninger velegnede til udsprøjtning
Svidninger og blandinger ved udsprøjtning af salte
Ved udsprøjtning af salte (f.eks. sulfat, nitrat, mv.) kan der typisk ved en dosering på mere end 10 kg pr. ha ske svidninger af afgrøden. For at modvirke svidninger skal man:
Bruge så store dråber som muligt
Undgå udsprøjtning i direkte sol
Ikke sprøjte om morgenen, hvor sprøjtevæsken kan tørre hurtigt ind ved kraftig solindstråling senere på dagen.
Sprøjte mikronæringsstoffer på våde planter og urea på tørre planter.
Vær opmærksom på at der kan være større risiko for svidninger af afgrøden, hvis afgrøden er stresset f.eks. af høje temperaturer eller vandmangel. Blanding af mikronæringsstoffer kan i stressede afgrøder øge svidningsrisikoen. YaraVita-produkternes egenskaber ved blanding med pesticider kan ses på tankmix.com. BioNutria produkternes blandbarhed med plantebeskyttelsesmidler findes på BioNutrias hjemmeside.
Ved sammenligning af blandinger - herunder priser - skal man være opmærksom på, at der er stor forskel i tilførslen af næringsstoffer med de enkelte produkter og dermed også på priserne. Der er ligeledes forskelle i, om midlerne er tilsat sprede-klæbemiddel, eller om det skal tilsættes særskilt. Ved blandinger er anvendt den dosering, der er anbefalet af firmaerne, men vær opmærksom på, doseringerne skal nuanceres efter afgrøder.
Behov for tilførsel af mikronæringsstoffer?
Optimal forsyning med mikronæringsstoffer er naturligvis en betingelse for fuldt udbytte. Men kun der hvor jorden ikke kan forsyne afgrøden tilstrækkeligt, er det nødvendigt at tilføre dem ved udsprøjtning eller via gødningen. Mikronæringsstoffer skal kun tilføres, hvor der er en begrundet mistanke om mangel. Planteanalyser er det bedste redskab til at fastslå, om afgrøden er tilstrækkeligt forsynet med mikronæringsstoffer, men der er ikke garanti for merudbytte, selvom planteanalysen viser mangel på et eller flere næringsstoffer. Det kan skyldes, at en eventuel mangel er forbigående, eller at tilførslen ikke har været tilstrækkelig til at afhjælpe manglen. Men planteanalysen forbedrer beslutningsgrundlaget væsentligt. Planteanalyser er så billige, at hvis der er dårlig vækst i en del af marken, og årsagen hertil ikke umiddelbart kan identificeres, så kan en analyse af en planteprøve udtaget i områder med god henholdsvis dårlig vækst, være med til at afdække, om den dårlige vækst skyldes næringsstofmangel. I mange tilfælde vil resultaterne vise, at det er andet end næringsstoffer, der er skyld i den dårlige vækst, hvilket også en værdifuld information. Det kan være en god ide at gentage analysen 1-2 uger efter behandlingen for at tjekke, om behandlingen har afhjulpet manglen.
Tabel 1-4 indeholder eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.
Produkter, priser og doseringer er oplyst af gødningsfirmaer og forhandlere. Priser er vejledende, og doseringerne skal nuanceres efter afgrøde. Der er tilføjet oplysninger om, hvorvidt produkterne indeholder spredeklæbemiddel eller ej.
Tabel 1. Eksempler på gødninger til udsprøjtning opdelt efter næringsstof. Indholdet af de enkelte næringsstoffer er vist i g nærringstof pr. kg/liter gødning (faste og flydende gødninger)
Tabel 2. Eksempler på flydende gødninger med blandinger af forskellige næringsstoffer. Indholdet af næringsstoffer er angivet i g pr. l.
Tabel 4. Oversigt over anbefalede doseringer og priser for de eksempler på gødninger, der er vist i tabel 2. Doseringerne er baseret på firmaernes anbefalinger, men vær opmærksom på, at de skal afpasses efter afgrøde. Priserne er vejledende og oplyst i 2023eller fundet på deres hjemmesider.
YaraVita-produkternes egenskaber ved blanding med pesticider kan ses her. BioNutria produkternes blandbarhed med plantebeskyttelsesmidler findes på BioNutrias hjemmeside.