24. maj 2023
Bladrandbiller i hestebønner og ærter
Angreb af bladrandbiller er modtaget de seneste dage...
Bekæmpelse har til formål at begrænse larveangreb på rodknolde og rødder.
De første meldinger om angreb af bladrandbiller i ærter og hestebønner er modtaget de seneste dage. Også her i vores område er der ret kraftige angreb.
Bekæmpelse kan være aktuel i de tidligste vækststadier ved i gennemsnit 1 gnav pr. plante.
Der er i hestebønner kun udført 3 forsøg med bekæmpelse af bladrandbiller, men i indeværende år er anlagt flere landsforsøg med bekæmpelse.
I ærter er der udført 34 landsforsøg i 1992-97 med bekæmpelse af bladrandbiller. Ca. 55 procent af forsøgene har været rentable ved 160 kr pr. hkg ærter. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte var 0,8 hkg/ha (højeste bruttomerudbytte 4,9 hkg/ha). Der har således ikke været tale om meget store merudbytter ved bekæmpelse
Til bekæmpelse i hestebønner og ærter kan anvendes 0,1 – 0,15 kg Lamdex
Bekæmpelse har til formål at begrænse larveangreb på rodknolde og rødder. Bladgnavene tillægges kun mindre betydning. Det vurderes dog at bladangrebene her og nu i nogle tilfælde er så kraftige at det kan have betydning for udbyttet. Hvis bekæmpelse først udføres længe efter de første angreb, bliver der således tale om en ”hævnsprøjtning”.
I de tidligst såede ærter og hestebønner er bekæmpelse ved at være på det seneste.