De plantearter der traditionelt anvendes i græsmarkerne, har en god foderkvalitet og et højt udbytte. De vigtigste er alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver. De har et stort vækstpotentiale og bred vækstform, det betyder, at de er stærke konkurrenter overfor andre arter. Det betyder også at der ikke er så meget ukrudt i græsmarken, men netop det kan dog være en udfordring når der skal være andre urter i marken end de klassiske græsmarksplanter.

I græsmarkerne kæmper de forskellige arter om plads, lys og vand, og her skal urterne finde hver sin niche. Der er meget forskel på hvordan de forskellige urter klare sig.

Der er mange ting i dyrkningen der kan have indflydelse på hvordan urterne klarer sig i konkurrence med græs og hvidkløver, for eksempel gødskning og management. Noget tyder på at de fleste urter klarer sig bedre ved slæt end ved afgræsning.

Cikorie

Kommen

Lancet vejbred

En måde hvorpå man kan give urterne en god chance for at etablerer sig er, ved at så bånd i marken, hvor de har mere plads. Det kan gøres ved at såmaskinen først fyldes med kløvergræsfrø, herefter graves et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen og urteblandingen iblandet lidt kløvergræs frø fyldes i hullet. På den måde vil der blive et par såskær hvor urteblandingen får bedre plads.

Ved at blande lidt kløvergræs i blandingen er for det der ikke skal blive for åbne striber med plads til ukrudt. Urteblandingerne etableres i samme sådybde som kløvergræs, ca. 1-1,5 cm dybde.

Generelt vil dyrene gerne æde de fleste urter. Køerne spiser gerne urterne så længe det mest er blade og ikke så meget stængler og blomster.

Foderværdien varierer meget mellem urterne. Herunder er vist resultater af plantearter der er målt på afgræsningsmarker. Vi kan se at foderværdien af kommen er på niveau med hvidkløver, hvorimod vejbred har den laveste foderværdi.

Urterne har oftest en anden sammensætning end græs og kløver af nyttige vitaminer og mineraler som kan have en god effekt på dyrenes helbred. Der er meget stor forskel på hvor meget de forskellige urter optager af forskellige mineraler. I figur 1 kan man se at cikorie er topscorer når det kommer til optagelse af Zink og kobber.

Urterne indeholder også det der kaldes ”sekundære metabolitter. Det er planternes forsvar mod forskellige sygdomme, skadedyr og andre ulykker. Disse stoffer kan have en positiv effekt på dyrene. Her kan det for eksempel nævnes at cikorie har vist at hæmme parasitter hos grise og kommen indeholder nogle olier som nedsætter risikoen for trommesyge.

Ud over at biodiversitet er en god ting i sig selv, så er der også fordele for landmanden. Hvis der er større mangfoldighed af plantearter i marken, understøtter det flere forskellige mikroorganismer, svampe, bakterier og insekter. Alle disse jordlevende organismer har stor betydning når organisk materiale, såsom planterester og husdyrgødning, skal omsættes og omdannes til plantetilgængelige næringsstoffer eller hummus i jorden.

Hvis der er flere arter i marken, vil rødderne afsøge jorden bedre for næringsstoffer og vand. Mange urter, for eksempel lucerne og cikorie, har pælerødder som opsamler næringsstoffer længere nede i jorden og kan være med til at løsne jorden i dybden.