Det fugtige vejr fremmer Septoria, få kigget markerne igennem for en tidlig bekæmpelse
Behovet for svampebekæmpelse kan variere rigtig meget fra år til år. Faktorer, som har størst betydning for at bladsvampene trives, er klimaet og sortsvalget. Den vigtigste svampesygdom i vinterhvede er stadigvæk Septoria, og dernæst har vi gulrust og meldug. Hvedebladplet, brunrust og aksfusarium er også kendte svampesygdomme i hvede, men de anses for at være af mindre betydning de fleste år.
I det følgende giver faglig leder og planterådgiver, Kristoffer Græsbøl Nielsen, dig et overblik over de mest gængse sygdomme i vinterhvede, og hvordan de bekæmpes.
Tabel 1: De mest udbredte hvedesorters modtagelighed for svampesygdomme
Meldug
Meldug trives i modsætning til øvrige svampesygdomme på korn i god kondition og med højt næringsstof optag. Meldug kan først og fremmest blive et problem på milde lokaliteter og let jord. Som det fremgår af tabel 1, så er sorten Champion mest modtagelig for meldug, skarp efterfulgt af Pondus, RGT Bairstow og Kubik.
SKADETÆRSKEL
Modtagelige sorter:
Stadie 29-31: over 10 % angrebne planter
Stadie 32-49: over 25 % angrebne planter
Mindre modtagelige sorter:
Stadie 29-31: over 25 % angrebne planter
Stadie 32-40: over 50 % angrebne planter
BEKÆMPELSE
Talius har absolut bedste effekt mod meldug, dog har midlet ingen effekt på de øvrige svampesygdomme. Orius og Proline blandingsprodukter har nogen effekt på meldug.
FJORDLANDS ANBEFALING
Hvor der kun er behov for bekæmpelse af meldug: 0,125 – 0,25 l/ha Talius
Hvor der samtidig er behov for effekt mod gulrust og septoria: 0,25 – 0,35 l/ha Folicur Xpert EC 240 / Prosaro / Proline Xpert EC 240
Gulrust
Gulrust er den svampesygdom i hvede som potentielt kan give det størst udbyttetab. Svampen har været godt kontrolleret de seneste par år, hvilket overvejende skyldes sorternes lave modtagelighed, samt udbredelsen af sortsblandinger. Bladt de mest dyrkede sorter har vi i dag igen sorter, der er meget modtagelig for gulrust, som vi kender det fra sorterne Benchmark og Kalmar. Pondus er den eneste sort som ikke er modtagelig for gulrust endnu. De øvrige dyrkede sorter er mindre modtagelige med lidt sortsforskelle.
SKADETÆRSKEL
Modtagelige sorter:
Stadie 29-60: over 1 % angrebne planter
Stadie 61-75: over 50 % angrebne planter
Ikke modtagelige sorter:
Stadie 29-60: over 10 % angrebne planter
Stadie 61-71: over 75 % angrebne planter
BEKÆMPELSE
Flere midler har god effekt mod gulrust. Orius Gold har den bedste effekt efterfulgt af Balaya og Comet Pro samt de øvrige midler, som indeholder aktivstoffet tebuconazol(Orius). Kraftige angreb kræver høje doser for god bekæmpelse. Den bedste bekæmpelse sker som altid ved begyndende /mindre angreb. Ved gulrustbekæmpelse er det især vigtigt at være obs på triazol-reglerne.
Da Balaya har god effekt mod gulrust, har vi sikret os en god effekt når vi anvender Balaya på fanebladet. Et øget fokus bør derfor være på tidlige angreb, hvor der traditionelt ikke udføres en T1 behandling.
Ved svage angreb anbefales følgende: 0,25 l/ha Comet Pro eller 0,25 l/ha Folicur Xpert EC 240 / Prosaro / Proline Xpert EC 240
Ved kraftige angreb: 0,3 l/ha Orius Gold eller 0,4 l/ha Folicur Xpert EC 240 / Prosaro
Septoria
Bekæmpelse af septoria er rentabelt i langt de fleste år. Dog var der ikke et nettomerudbytte for septoria bekæmpelsen i 2018 grundet tørken. Septoria er en fugtsvamp, som primært spredes med vanddråber i afgrøden. Det nu lange og våde forår kan derfor have givet gode betingelser for septoria svampen, og hvede markerne bør derfor tjekkes for angreb.
Bekæmpelse kan være aktuel fra stadie 32(2. knæ) her er 3. øverste blad fremme. Ligeledes ved stadie 33(3. knæ) er det 2. øverste blad fremme og kan smittes med septoria. I figuren nedenfor ses det tydeligt, at fanebladet bidrager absolut mest til udbyttet, men at 2. øverste blad og i mindre grad 3. øverste blad også bidrager til udbyttet og bør derfor beskyttes, hvis der opstår behov.
Figur 1: De enkelte blades bidrag til udbytte i vinterhvede.
Kilde: AHDB, UK
Tabel 2: To modeller for Septoria til beslutningsstøtte
Juventus kan med fordel anvendes, hvor triazol-regnskabet kan blive udfordret. Det frarådes at anvende midlet Pictor Active til T1 behandling i vinterhvede, da det vil øge resistentudviklingen mod de såkaldte ”SDHI”-midler, her i blandt Propulse. Pictor Active har i Landsforsøgene ikke givet højere Nettomerudbytte end de øvrige nævnte løsninger, så der er ingen gode argumenter for at anvende midlet her!
T2 stadie 37-39 beskyttelse af fanebladet 0,4 l/ha – 0,7 l/ha Balaya, højeste dosis ved kraftige angreb og højt smittetryk
Balaya er det absolut stærkeste middel mod septoria, og skal derfor anvendes til at beskytte fanebladet som står for produktionen af størstedelen af udbyttet i vinterhvede, se figur 1.