15. maj 2024
Sådan bekæmper du flyvehavre med kemi
I vintersæd (vinterbyg undtaget) kan flyvehavre bekæmpes til stadie 39. I vårsæd kan du bekæmpe flyvehavre frem til stadie 25. I denne artikel får du det fulde overblik over, hvilke midler, du kan anvende samt hvornår.
VINTERSÆD
I vinterbyg og vinterrug er det for sent at køre nu, men i triticale og vinterhvede har du stadig muligheder for at gøre noget.
For vintersæden kan du se tabellen med løsninger herunder.
Vær meget opmærksom på stadiefristerne på midlerne i de forskellige afgrøder. For sen anvendelse kan nemlig give afgrødeskader.
De fleste steder er vintersæden forbi stadie 32, og middelvalget bliver derfor begrænset til Topik eller Broadway i triticale. I hvede kan der udover disse to også anvendes Foxtrot/Primera Super.
VÅRSÆD
Flyvehavre bekæmpes i stadie 14-25 med:
- 0,8 L/ha Primera Super/Foxtrot + 0,15 L/ha sprede-klæbemiddel.
Samme løsning kan benyttes i vårhvede. Men der er lidt flere muligheder, som kan findes i linket herunder.
I vårbyggen er der ikke så mange muligheder, og der er ikke muligheder for kemisk bekæmpelse i havre.
I hestebønner, kartofler og ærter kan bekæmpelse ske med enten Focus Ultra eller Agil.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
JENS CHR. LUNDGAARD
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET