Stubhøjden vil normalt sættes til 30 cm i fuldt udviklet majs. Hvis der mangler grovfoder i stakken, sættes stubhøjden så lavt som muligt. Hvis man er godt dækket ind med grovfoder eller ønsker man at hæve tørstofindholdet fordi det kniber med at få majsen moden, kan der sættes en højere stub. Dette vil hæve tørstofindholdet på bekostning af totaludbyttet. I tabellen kan du se hvordan det påvirker forskellige faktorer at gå fra 30 cm stub til hhv. 50 cm og 70 cm stub.

En ulempe ved høj stub, udover et mindre totaludbytte, er at der ofte vil være behov for at knuse stubben både i et pløjet og et pløjefrit system.

Alternativet til en længere stub er at afsætte en del af majsarealet til høst som kolbemajs, som høstes tre uger senere end majshelsæd. Kun majs med veludviklede kolber er velegnet til kolbemajs. I veludviklet majs er udbyttet til kolbemajs 80-85 pct. af udbyttet til helsæd forudsat, at der kan opnås ca. 55 pct. tørstof i kolber med svøbblade.

Det tilstræbes at have en snitlængde på 8 mm med effektiv kerneknusning hvis majsen er fuldt udviklet med minimum 30% tørstof. Hvis majsen ikke er fuldt udviklet, med en tørstofprocent under 30, kan snitlængden øges til 15-25 mm for at modvirke saftafløb.

Ved at indlægge majsensilagen i tynde lag sikres maksimal komprimering. Derved minimeres risikoen for varmedannelse, der kan pakkes flere FE pr. m3 hvilket giver større lagerudnyttelse og kapacitet. Sidst men ikke mindst sikres en ensilagestak, der er så ensartet som muligt, hvilket giver større mulighed for at udtage repræsentative prøver af stakken.

Ved opfodring af ensilagen bør stakkens størrelse være tilpasset til at der er en daglig fremdrift i stakkel på minimum 20-30 cm i hele snitfladens areal. Derudover er det vigtigt at sørge for at der er lukket godt af hen over toppen af stakken så der ikke kan komme luft ind under plastikken længere ind i stakken.

Der er en del marker med små majsplanter, og en del har en lysere farve og færre kolber end normalt. Såfremt majsene er små, men med kolber der har god kerneudvikling har samme energikoncentration som majs i normal størrelse. Er kobler eller kerner derimod dårligt udviklede vil have lavere stivelsesindhold og dermed dårligere energikoncentration. Fordøjeligheden af cellevæggene i små majsplanter må forventes at være mindst på samme niveau som almindelige majs.

Høstes veludviklet majs med de anbefalede 30-34 pct. tørstof, samtidig med mindre udviklet majs med lavere tørstofindhold, lægges de bedst udviklede majs i bunden af siloen. De mindre udviklede majs skal ligge øverst, så risikoen for saftafløb begrænses. I majs med under 29 % tørstof, øges snitlængden til 15-25 mm for at begrænse risikoen for saftafløb - længst i majs uden kerneudvikling.