+45 96 15 30 00

25. september 2024

Bladlus i vintersæd

Bladlusene vil hyppigst forekomme i vintersæd sået før 15.-20. september samt i milde kystnære områder. Jo tidligere såning jo større er risikoen for angreb.

Skal man bekæmpe bladlusene - og hvornår? Der findes ingen egentlig bekæmpelses-tærskel for bladlus om efteråret i vintersæd. Det gælder om at undersøge marken for bladlus, og findes bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse i 3-4 bladstadiet.

Godkendte midler mod bladlus i vintersæd - efterår:

LØSNING

ANBEFALET DOSIS l/kg/ha

MÅ ANVENDES I STADIE

Kaiso Sorbie
0,075
Ingen restriktioner (kun 1 gang)
Mavrik
0,10
Ingen restriktioner (1 gang efterår)
Lamdex
0,15
Kun til og med st. 12
Teppeki
0,10
Må tidligst anvendes i st. 21 (1. sideskud synlig)
Der kan blandes med ukrudtsmidler og mangan
Når man undersøger marken for bladlus, sker det bedst ved at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

På Landbrugsinfo findes et beregningsværktøj, Graddageberegner, som man ved fund af bladlus kan bruge som støtte til at beregne optimalt sprøjtetidspunkt i f.h.t. fremspiringsdato.
Bladlus
Foto: SEGES
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

PER AGGERHOLM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram