2. april 2025
Aktuelt i rapsmarken
Der sker meget i rapsmarkerne i disse dage.
De hurtigste marker/sorter er pt 80cm +.
På billederne kan størrelsesforskellen ses. I de højeste rapsmarker sætter størrelsen snart begrænsning for udkørsel af granuleret gødning.
Henholdsvis
LG Adapt sået 15/8 til venstre
og til højre DK Exbury sået 10/8
Begge med ca. 115 kg N i efteråret.
LG Adapt har fået 0,5 L caryx i efterår, ingen vækstregulering forår.
Vi følger dem i sæsonen, og ser hvad de hver især render i af udfordringer.
Generelt ser markerne flotte ud, den store forskel til trods, og viser flot udbyttepotentiale.
Strækningsvæksten næst efter, gør også at det er nu der skal gødes færdig med granuleret gødning.
Bladribbesnudebillen har vi kun fundet ved Skive i vores område denne uge og 1 pr. fang bakke.
I Hurup og Thisted er der ingen nye fangster.
Vintersæden nyder ligeledes godt af de gode temperaturer og høje lysindstråling. Vi ser vintersæd i stadium 31 (ved at være klar til vækstregulering hvis det skønnes nødvendigt). Andre marker der står lidt mere udsat – eller med langsomme voksende sorter, er endnu ikke så langt fremme.
GRADUERING AF GØDNING I VÅRSÆD
Hvis man planlægger at praktisere gradueret gødskning i vårsæd, vil Fjordland Planter gerne assistere med at udarbejde tildelingsfiler. Når det gælder vårsæd anvendes historiske billeder fra sidste gang der var vårsæd på arealet. Derfor er det med at få lavet filerne nu så filerne er klar når du er klar.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
LASSE CHRISTENSEN
Trainee Planteavl
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET