+45 96 15 30 00

20. november 2025

Valg af bælgsæd til 2026

Markært

Ved valg af sort i ærter er det vigtigt med stabilt og højt udbytte, god afgrødehøjde ved høst og kraftig vækst, som kan hjælpe med at holde ukrudtet nede.

I 2025 er der i ært høstet udbytter op til 65 hkg/ha, det er ca. 20 hkg/ha højere end 2024. Iconic ligger helt i top, men har kun været med i forsøgene i 2024 og 2025, og med stor årsvariation. Ser man på gennemsnittet for perioden 2023–2025, er det Helium og NOS Impact, der har givet de højeste udbytter. Der er dog stor variation mellem sorterne, og de skiftes til at ligge i toppen fra år til år. Se tabel 1.

Proteinindholdet er højest i Helium og Kaplan, med henholdsvis 24,1 % og 23,7 % råprotein i tørstof.

Afgrødehøjden ved høst ligger mellem 65 og 86 cm, hvilket er i den høje ende, men kan være en fordel ved høst og i konkurrencen mod ukrudt.

Tabel 1
Markærtsorter 2026. Data fra sortinfo.dk og information fra forhandlerne. Udbyttedata er for årene 2023-2025, mens de øvrige parametre er vist for 2025, medmindre andet er nævnt. Ønskes mere information om årlig variation på kvalitetsparametre kan dette findes på sortinfo.dk.

Hestebønne

Når du skal vælge hestebønnesort, er det vigtigt at se på tre ting: udbytte, tidlig modenhed og modtagelighed for sygdomme. Udbytter i alle sorter ligger igen i år på et højt niveau og der er ikke nogen, der skiller sig markant ud. I 2025 er der i hestebønne høstet udbytter op til 66 hkg/ha, det er ca. 5-10 hkg/ha højere end 2024.

Sygdomsniveauet har været lavt. Rust har kun dækket under 1 % i alle sorter, og der er ikke registreret bladplet (0 % dækning). Der er dog lidt forskel på vikkeskimmel: Lynx klarer sig bedst med kun 1,3 % dækning, mens Notilus ligger lidt højere med 4 %.

Råproteinindholdet varierer en del mellem sorterne. Synergy har det højeste indhold med 30 % råprotein i tørstof, mens Loki ligger lavest med 24,7 %. Da udbyttet i hkg ligger på næsten samme niveau, giver det god mening at se på, hvor meget protein man får med i høsten. Her er forskellene til gengæld tydelige. Se tabel 2.

Tabel 2 Hestebønnesorter 2026. Data fra sortinfo.dk og information fra forhandlerne. Udbyttedata er for årene 2023-2025, mens de øvrige parametre er vist for 2025, medmindre andet er nævnt. Ønskes mere information om årlig variation på kvalitetsparametre kan dette findes på sortinfo.dk.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

PETER BRUUN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram