+45 96 15 30 00

29. januar 2026

Nye ansigter i Planteavl

Randi Wiborg Hansen – ny planterådgiver med passion for græs

Jeg vender ”hjem” til rådgivning efter 2 år ved SEGES Innovation i en tid, hvor landbruget er under stor forandring. Jeg ser frem til at være landbrugernes sparringspartner i Fjordland og hjælpe med at finde løsninger inden for planteavl, samt gennem tværfagligt samarbejde der styrker bedrifterne fremadrettet.

Jeg kommer med 7 års erfaring som grovfoder- og økologikonsulent i det nordjyske. Jeg har erfaring med alt fra ansøgninger til grundbetaling, økologi, mark og gødningsplaner, planteavlsbudgetter, markbesøg samt ESGreenTool.

I Fjordland har jeg fundet en arbejdsplads som matcher mine faglige interesser inden for græs og grovfoder med godt kollegaskab. Jeg har base i Skive, tæt på udvikling af grønne tiltag som deler min begejstring for det grønne guld, græs.

Privat bor jeg ved Hobro, på et lille husmandssted, med udsigt til marker, men også en mekanisk grøn omstilling i form af vindmøller og snart en solcellepark. Jeg bruger min fritid på spejder sammen med mine 2 børn, samt i min køkkenhave, hvor jeg gerne afprøver lidt mere specielle plantearter til konsum, af afprøvning i 2025 kan jeg blandt andet nævnte havrerod, flerårig grønkål og amarant.

Medlemmer og kunder i Fjordland vil i møde mig i grovfoderrådgivning både inden for konventionel og økologisklandbrug samt i forbindelse med projektet: Landmandsdrevet Innovation.

Jeg ser frem til at møde jer.

Ditte Ejersbo Eden - kendt ansigt hos Fjordland, men ny i planteavl

Jeg hedder Ditte Ejersbo Eden og er assistent i planteavl hos Fjordland i Lemvig. Jeg startede i Fjordland i Skive i januar 2024, hvor jeg senest arbejdede med Grøn Trepart som fagkoordinator. Jeg har nu været en del af Planteavl i Fjordland i tre måneder, og jeg er blevet taget rigtig godt imod af både kolleger og kunder. Det har været en spændende start, hvor jeg allerede har fået lov til at prøve kræfter med mange af de daglige opgaver i planteavlen både i Thisted og Lemvig.

Jeg er vokset op på en gård med mælkekvæg og har derfor altid haft landbruget tæt. Jeg bor sammen med mine to børn i Skave lidt uden for Holstebro. Jeg er uddannet naturgeograf og har mange års erfaring med natur, miljø og jordbund. Jeg synes planteavl er utroligt spændende og et felt, hvor der virkelig sker forandringer her med den store arealomlægning over de næste mange år. 
Jeg motiveres af at finde de bedste løsninger og muligheder for kunden. Jeg arbejder målrettet på at omsætte min viden om landbruget og den grønne omstilling og bidrage med engagement, nysgerrighed og godt samarbejde.

Jeg ser frem til at møde endnu flere af jer og være en del af det gode arbejde, Fjordland står for.

Carina Brandhøj - ny planteassistent

Carina Brandhøj, nystartet i Planteavl i Thisted her i januar, hvor jeg er ansat som planteassistent.
Bosiddende lidt udenfor Hurup Thy, ved et nedlagt landbrug, med min kæreste og vores 2 børn.

Jeg er uddannet logistikassistent på et reservedelslager for biler. Efterfølgende har jeg arbejdet mange år med produktion af senge. Noget nyt skulle ske i mit arbejdsliv og fik muligheden her i Fjordland, som jeg har set meget frem til. Modtagelsen fra kollegaerne har været fantastisk.

Planen for mig er at, afhjælpe konsulenterne så de kan være der mere for kunderne.
Interessen for landbruget er der, og jeg glæder mig til, at få en masse læring indenfor dette.

Se resten af holdet i Planteavl

SE HOLDET HER
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram