Bladlus optræder sjældent jævnt fordelt i marken. De samler sig typisk i lune områder med læ, og derfor er det vigtigt at undersøge flere steder i marken – gerne ved at gå i et W-mønster hen over marken.

For vårbyg og havre gælder det at bladlusen tidligt i væksten sidder ved stråbasis (tæt ved jorden) – hvilket kan besværliggøre det at finde og senere bekæmpe dem. Senere fordeler bladlusene sig op ad planten.

Marker med højt kvælstofniveau kræver særlig opmærksomhed, da de holder sig grønne længere og derfor er ekstra attraktive for bladlus når omkringliggende kornmarker modner af.

Husk: Et strå tælles som angrebet, blot der konstateres en enkelt bladlus.

Det er også vigtigt at holde øje med angreb af kornbladbillens larver, især i vårbyg og havre, hvor de kan gøre betydelig skade. Larverne lever af bladene ved at gnave den grønne overhud af – det såkaldte “vinduesgnav”. Resultatet er flossede, hvidlige og pergamentagtige blade, hvor fotosyntesen er kraftigt reduceret.

Særligt vårbyg og havre er udsatte, mens vintersæd sjældent rammes i samme omfang. Skader på de øverste blade – og især fanebladet – er mest kritiske, da disse blade spiller en afgørende rolle for kernefyldningen. Angreb her kan derfor have stor betydning for det endelige udbytte.

Larverne er lette at kende på deres karakteristiske udseende og omtales ofte som “snotklatter”, fordi de er dækket af et mørkt, klæbrigt lag af ekskrementer.

Den vejledende bekæmpelsestærskel ligger på 0,5–1,0 larve pr. strå. Bekæmpelse kan være aktuel frem til fuld gennem skridning.

Der findes flere godkendte midler, men vælg så vidt muligt skånsomme løsninger. Pyrethroider (fx Lamdex) er effektive, men rammer også nyttedyr som snyltehvepse, der ellers hjælper med at holde bladlus nede. Af den grund bør mere selektive midler foretrækkes, når det er muligt.