Opfyldelse af aktivitetskrav og udbyttenormer på græsmarker
Udbyttedokumentation for at anvende græsnormen
Hvis du anvender kvælstofnormer til græs, skal du kunne dokumentere, at græsset bliver udnyttet. Det kan ske ved:
opfodring til eget husdyrhold,
afgræsning med andres dyr,
salg af græs,
anvendelse i eget biogasanlæg,
eller en kombination af ovenstående.
Ved salg skal der foreligge en faktura med den solgte mængde i foderenheder (FE), og den solgte eller udnyttede mængde skal mindst svare til normudbyttet.
Har du egne husdyr skal dokumentation ske ved at antallet af husdyr afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Er du i tvivl om du har nok dyr, kontakt din planterådgiver.
Udbyttenormerne for din græsmarker findes din markplan – under dyrkningsjournal.
Nødvendig dokumentation skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Aktivitetskrav og satellitkontrol
I starten af september, vi ved endnu ikke nøjagtigt hvornår, åbner Landbrugsstyrelsen for ”Trafiklyssystemet” hvori det kan ses, om Landbrugsstyrelsens system mener at aktivitetskravet er overholdt på dine marker.
For græsarealer opfyldes aktivitetskravet normalt ved, at arealet enten:
• Slæt mindst én gang i den fastsatte periode, eller • Afgræsses med dyr.
For brakarealer gælder særlige regler, hvor eksempelvis slåningsbrak skal slås inden fristen.
Trafiklys fortæller om der er registret landbrugsaktiviter på dine arealer
GRØN
Hvis marken er grøn, har landbrugsstyrelsen vurderet at der har været en landbrugsaktivitet.
GUL
Gule marker betyder at der endnu ikke er registreret en aktivitet på arealet. Efterhånden som fristen for at opfylde aktivitetskravet nærmer sig vil marker uden registreret aktivitet blive røde.
RØD
Røde marker resulterer i en høring hvor marken enten kan tages ud af ansøgningen eller aktiviteten kan dokumenteres ved at indsende billeder af marken med appen ”Jordbrugsfoto” som du kan finde hvor du normalt henter dine apps.
I appen har du også mulighed for at holde øje med om dine marker er blevet grønne. Da App’en kræver login med NemID kan den med fordel hentes i god tid.
For at undgå at skulle ud og dokumentere aktiviteten sidst på efteråret anbefales det at diverse græs- og brakarealer slås af i relativt god tid inden fristen, så satellitten kan nå at opfange aktiviteten inden marken bliver rød.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...