Efterårsgødskning af vintersæd - gød kun, hvor der er et behov
Når vintersæden skal etableres, kan det være fristende at placere lidt gødning i forbindelse med såningen for at sikre en god start. Men erfaringerne viser, at langt de fleste marker ikke har behov for efterårsgødskning. Hvis vintersæden normalt etableres tilfredsstillende og kommer godt gennem efteråret, er der som udgangspunkt ingen grund til at tilføre gødning.
Der er dog situationer, hvor efterårsgødskning kan være relevant, f.eks. hvis den enkelte mark har et dokumenteret eller sandsynligt behov. Gødningsbehovet i efteråret kan nedbrydes til henholdsvis kvælstof, fosfor eller kalium mangel og ikke mindst manganmangel.
Hvad siger reglerne?
Maks. 15 kg N pr. ha.
Gødningen skal gives i forbindelse med etableringen (Svovlsur ammoniak skal være nedbragt inden 4 timer)
Sidste frist er 1. oktober
Udbringningen skal dokumenteres (f.eks. via FarmTracking)
Fosforloftet skal indgå i vurderingen, hvis der anvendes fosforholdig gødning på husdyrbedriften
Kvælstof: Kun på de mest kvælstoffattige marker
Kvælstof er normalt ikke den vigtigste grund til at efterårsgødske vintersæd.
Forsøg med efterårstildeling af kvælstof til vinterhvede viser, at der godt kan være et lille merudbytte, men at det samme merudbytte kan opnås ved at anvende den samme mængde kvælstof om foråret. Derfor bør efterårskvælstof primært reserveres til marker, hvor jorden forventes at frigive meget lidt kvælstof.
Det kan f.eks. være marker:
uden regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
med korn eller frøgræs som forfrugt
hvor store mængder halm er nedmuldet
hvor en tør vækstsæson har begrænset kvælstoffrigørelsen fra jorden
Fosfor kan være den vigtigste grund
Fosfor er anderledes end kvælstof, fordi en god fosforforsyning omkring etableringen kan være vigtig for både rodudvikling og buskningsevnen helt fra afgrødens tidlige vækst.
På marker med lave fosfortal kan efterårsgødskning derfor være relevant. Som tommelfingerregel bør man være opmærksom på fosforbehov ved Pt under 2 på lerjord og under 3 på sandjord. Dårligt såbed, kolde forhold og visse marine aflejringer kan også øge risikoen for et efterårsbehov for fosfor.
Overset fosforbehov – især interessant i Nordjylland Der er identificeret marker, hvor afgrøden har et betydeligt fosforbehov, selv om jordens fosfortal er højt. Fænomenet betegnes overset fosforbehov.
Problemet er især udbredt i Nordjylland og særligt i dele af Vendsyssel. Der findes dog også eksempler fra andre dele af landet.
Det er interessant, fordi det betyder, at et højt fosfortal ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at afgrøden er velforsynet. Der bør også være ekstra opmærksomhed på marker med meget lave eller meget høje reaktionstal samt enkelte grovsandede jorder. På sur jord er der risiko for at fosfortallet overvurderer den tilgængelige fosformængde.
Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke?
Symptomer på fosfor mangel i byg, rød-lilla farvninger af bladene.
Har en mark tidligere vist tegn på fosformangel, eller ligger den i et område med risiko for overset fosforbehov, kan man undersøge problemet nærmere.
Mulighederne er blandt andet supplerende jordanalyser, bladprøver, vurdering af fosformangelsymptomer og i sidste ende en afprøvning med og uden ekstra fosfor i marken. Den mest sikre metode er at lave en praktisk afprøvning i egen mark med ekstra fosfor i striber eller et afgrænset område.
Det er værd at gøre, fordi et eventuelt overset fosforbehov ikke nødvendigvis kan løses optimalt ved først at tilføre fosfor i foråret.
Løsning mod fosformangel
På arealer med særligt fosforbehov, anbefales det at prioritere fosfortildelingen til vintersæden allerede i efteråret.
Forsøg og vejledning peger på, at en placering af omkring 8-10 kg P pr. ha i efteråret forventes at give en god effekt. I foråret kan der suppleres med fosfor, så den samlede tilførsel mindst svarer til bortførslen med afgrøden – omkring 20-25 kg P pr. ha.
Her kan f.eks. DAP være interessant, fordi man samtidig får tilført kvælstof og en forsurende effekt. Mængden af gødningen skal naturligvis tilpasses, så grænsen på 15 kg N/ha i efteråret ikke overskrides (ca. 80 kg pr. ha DAP NP 18-20).
På marker, hvor behovet alene er fosfor, kan en ren fosforgødning som tripelsuperfosfat være en mulighed.
Mangan: Kend dine problemmarker
Manganmangel er en anden situation, hvor efterårsgødskning kan komme på tale.
På marker, der er meget kraftigt disponeret for manganmangel, kan en forsurende kvælstofgødning som svovlsur ammoniak være et alternativ eller supplement til manganbehandling. Placering af op til 15 kg N/ha (ca. 70 kg. Pr. ha Svovlsur NS 21-24) i forbindelse med såning kan give en forsurende effekt omkring rødderne og dermed forbedre tilgængeligheden af mangan.
Manganmangel kan normalt håndteres med én eller flere manganbehandlinger, og efterårsgødskning med forsurende gødning er især relevant på de marker, hvor manganmanglen er kraftig og tilbagevendende.
Art og sortsforskelle
Først og fremmest er der artsforskelle når det kommer til mangantolerance. Vinterbyg er klart mere følsom, hvor rug har den højeste mangantolerance. Vi ved fra vinterhvedeforsøg, at sorterne ikke er lige tolerante over for manganmangel. I forsøgene var der tydelige forskelle mellem sorterne, selv om alle sorter kunne rammes af manganmangel. Der er desværre ikke lavet lignede forsøg siden 2022.
Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke?
En god kaliumforsyning kan være med til at sikre overvintringen, blandt andet i vintre med barfrost. Forsøgene har dog haft svært ved at dokumentere merudbytte for efterårstilførsel af kalium, selv på sandjord med relativt lave kaliumtal.
Kalium bør derfor ikke i sig selv være en generel begrundelse for at efterårsgødske vintersæd. Er der et reelt kaliumbehov, bør det i stedet indgå i den samlede gødningsplan.
Kilde: Yara. Kalium -og fosformangel i hvede. Ved kaliummangel kan der ses visne områder i bladranden på de ældste blade (nekroser)
Gødningen skal placeres tæt på frøet
Når der er et behov for fosfor eller andre næringsstoffer ved etablering i efteråret, er placeringen vigtig.
Placering af fosfor giver en bedre effekt end bredspredning, fordi næringsstoffet kommer tæt på den unge plantes rødder samt den forsurende effekt som sker ved brugen af ammoniumkvælstof, svovl og fosfor gødninger. Ved mindre mængder DAP og Svovlsur gødning kan blanding med udsæden også give god effekt, men risikoen for spireskade stiger med stigende gødningsmængde.
Lav en stribe og få svaret på din egen mark
Er du usikker på, om en mark har behov for efterårsgødskning, kan en simpel afprøvning være værdifuld.
Læg f.eks. en eller flere striber med den planlagte gødning, men lad tilsvarende striber være ugødsket. Det giver mulighed for at sammenligne afgrøden gennem efteråret og vinteren.
Det visuelle indtryk fortæller dog ikke nødvendigvis, hvad effekten bliver på udbyttet. Det kan være en enkel måde at få mere viden om en problemmark og samtidig forbedre beslutningsgrundlaget for de kommende år.
Tjekliste før såmaskinen fyldes
Inden der kommer gødning i såmaskinen, bør du derfor overveje følgende: Har marken et konkret behov?
Er fosfortallet lavt?
Har marken tidligere vist tegn på fosformangel?
Ligger marken i et område med risiko for overset fosforbehov?
Er der tilbagevendende problemer med manganmangel?
Har forfrugten haft et højt udbytte?
Er store mængder halm nedmuldet?
Er der meget lav kvælstoffrigørelse fra jorden?
Er såbedet dårligt eller såningen sen?
Kan en del af effekten opnås bedre ved at vente med kvælstoffet til foråret?
Hvis svaret er nej til alle punkterne, er der som udgangspunkt ingen grund til at efterårsgødske.
Fjordland anbefaler
Efterårsgødskning af vintersæd bør være undtagelsen og ikke reglen.
Brug ikke de 15 kg N/ha bare fordi reglerne giver mulighed for det. Hvis marken har en god kvælstofforsyning, er det bedre at gemme kvælstoffet til foråret.
Har du problemmarker med lavt fosfortal, overset fosforbehov eller kraftig manganmangel, så få dem identificeret og prioriteret. På de øvrige marker er der som udgangspunkt bedre økonomi i at gemme kvælstoffet til foråret og tilpasse gødskningen efter afgrødens faktiske behov.
Er du i tvivl om en konkret mark, så tjek dine jordprøver, skal der evt. tages nye? Tag overvejelserne med til gødningsplanlægningen – og udfør gerne afprøvning i striber, så du får dokumentation for effekten på netop din jord.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...
