+45 96 15 30 00

2. september 2026

Optimal anvendelse af Prosulfocarb i din efterårssprøjtning

Boxer, Roxy EC, Adimax og Fidox EC indeholder alle det meget anvendte aktivstof Prosulfocarb, der anvendes til ukrudtsbekæmpelse om efteråret i vintersædsmarker.

Som ofte beskrevet de senere år, er der visse forhold du skal være opmærksom på, for at sikre en god udbringning af prosulfocarb. Det er vigtigt at forebygge afdrift og fordampning så rester ikke kan findes på naboafgrøder. Der udover giver god udbringning også bedre effekt i din mark.

Splitbehandling som mulighed

I tidligt såede vintersædsmarker vil det oftest være nødvendigt at vente med Prosulfocarb-sprøjtningen og kun køre sin Mateno Duo/DFF/Pico/Fenix alene. Herefter følges der så op når temperaturen er passende lav til Prosulfocarb.

Følgende skal være opfyldt ved brug af prosulfocarb

1

TEMPERATUR

Døgntemperaturen skal være under 15 grader i gennemsnit og må ikke overskride 18 grader, for at undgå aktivstoffet fordamper fra jordoverfladen og driver væk.

2

TIDSPUNKT FOR UDBRINGELSE

Der anbefales at køre fra kl. 19-05 for at give aktivstoffet længst mulig tid til at binde sig til jordoverfladen.
Undgå gerne morgen sprøjtninger, da de giver flest mulige timer med høje temperaturer.

3

VANDMÆNGDE OG SPRØJTETEKNIK 
- TRADITIONEL SPRØJTE

Prioriter en høj vandmængde og en grov forstøvning af dråberne. Gerne over 200 liter/ha og vælg en dyse der lever op til 90% afdriftsreduktion. (Kontakt din forhandler eller rådgiver ved tvivl om dysevalg.)
Lav hastighed og rolig bom i optimal højde, (normalvis 50cm over afgrøden) og giver bedst dækning og mindst risiko for afdrift.
Anvender du 90% afdriftsreducerende teknik kan du gå fra 10 meters afstand til vandmiljø ned til 2 meters afstand.
Anvender du 75% afdriftsreducerende teknik kan du gå fra 10 meters afstand til vandmiljø ned til 3 meters afstand.
Nedenstående tabel kan hjælpe med forslag til dysevalg der lever op til 90% afdritsreduktion. Max tryk og hastighed i tabellen er angivet ud fra 200l/ha.
Lovkravet er mindst 75% afdriftsreduktion ved brug af Prosulfocarb.
Tabel: SEGES

4

VANDMÆNGDE OG SPRØJTETEKNIK - DANFOIL

Med en luftsprøjte som Danfoil opnår du 90 procent afdriftsreduktion på bar jord ved en vandmængde på minimum 50 l pr. ha, lufttryk max. 4 mbar og bomhøjde 40 cm.

5

JORDFUGT

kan der behandles mens jorden er fugtig medvirker dette til bedre binding til jorden af aktivstoffet og dermed mindre risiko for afdrift og fordampning. Gerne med udsigt til overskyet vejr og let nedbør.

Forhold du bør undgå

TØRT OG VARMT VEJR

Undgå at sprøjte op til perioder med varmt, tørt og blæsende vejr, det vil øge risikoen for fordampning af Prosulfocarb fra marken, selvom du har udført behandlingen i gode forhold.

INVERSIONSVEJR

Morgener med inversionsvejr eller ”mosekonen brygger” er fristende at sprøjte i, men ikke optimale til Prosulfocarb.
Det er vindstille forhold hvor den kolde luft ligger sig ved jordoverfladen og ikke bliver blandet med den lunere luft lidt oppe fra jorden, dette gør at man kan risikere små fine dråber fra sprøjtevæsken bliver båret langt væk.

NÆRTLIGGENDE GRØNTSAGS- OG FRUGT-PRODUKTION

Har du nærtliggende grøntsags- og frugtproduktioner skal du være ekstra varsom når du sprøjter Prosulfocarb, optimalt ville være at aftale med producenten hvornår høst evt. er overstået, eller være opmærksom på at vinden bærer væk fra de følsomme afgrøder.
Syngenta oplyser selv på etikette at der anbefales mindst 100 meter til følsomme afgrøder.
Du kan se et vejledende kort med følsomme marker tæt på dig på Landmand.dk
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

LASSE CHRISTENSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
suncloudprinterphone-handsetmap-marker linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram