Majsen skal høstes med et tørstofindhold på 30-34% og gerne så længe planten stadig er grøn. Når vi ser analyser af majsensilage, er der en del hvor tørstofprocenten er blevet for høj. En passende tørstof-% gør ensilagen nemmere at køre sammen i stakken og sikrer en god ensileringsproces.
I marken bedømmes tidspunktet bedst ved at gå 15-20 m ind i marken og plukke nogle kolber. Kolben brækkes midt over og når man ikke længere kan klemme saft ud af kernen, har vi nået de 30-32% tørstof. Kolben er samtidigt blevet mere orange og med lidt indsunkne kerner, se billede.
Cropmanager.dk kan give et bud på høsttidspunkt hvis oplysninger om sort og sådato ligger i FarmTracking. Herunder ses prognose for 4 marker mellem Vinderup og Skive. Her rammer vi en optimal tørstofprocent mellem 18. september og 26. september, den tidlige sort er Prospect og den sene sort er Highlight. Bedømt i marken er spredning i høsttidspunkt mindre, da programmet ikke tager højde for læforhold, markens hældning med mere. Egne observationer gennem vækstsæsonen siger faktisk ofte mere om sorterne end deres FAO tal (tidlighed). Med udsigt til færre majs fremover bliver det endnu mere aktuelt at finde rigtige sort til lokaliteten.
Med en frisk prøve til tørstofanalyse kan der fås et mere sikkert bud på optimalt høsttidspunkt. Som tommelfinger regel regner vi med en stigning i tørstof på 2% enheder pr. uge. Eksempel på 4 majsmarker mellem Vinderup og Skive:
Tørkeskadet majs
Tørken har lokalt været hård ved majsen, så bedømt på kolbevægt i marken kommer vi til at mangle 2-3.000 FEn pr. ha i de uvandede marker. Specielt i den vestlige og kystnære del af vort område har det været meget tørt uden regn i op til 9 uger og her har majs lidt selv på den gode jord.
Men trods tørkeskader/følger ser de fleste marker nu fornuftige ud med grønne planter, som ikke er blevet så høje som ofte, men med veludviklede kolber.
Tørkeskadet majs med ringe kolbeudvikling har et tørstofindhold på 18-20 pct. tørstof, som normalt ikke stiger væsentligt. Er ikke hele majsmarken ramt, vil tørstofindholdet dog være højere. Udgør den tørkeskadede majs uden kolber en mindre del af majsen på bedriften, kan den vente på, at majsmarker med kolbeudvikling bliver klar til høst, dvs. opnår 31-34 pct. tørstof.
Stubhøjde
Stubhøjden vil normalt sættes til 30 cm i fuldt udviklet majs. Hvis der mangler grovfoder i stakken, sættes stubhøjden så lavt som muligt. Hvis man er godt dækket ind med grovfoder eller ønsker man at hæve tørstofindholdet fordi det kniber med at få majsen moden, kan der sættes en højere stub. Dette vil hæve tørstofindholdet på bekostning af totaludbyttet. I tabellen kan du se hvordan det påvirker forskellige faktorer at gå fra 30 cm stub til hhv. 50 cm og 70 cm stub.
50CM STUB
70CM STUB
FE pr. ha
-400
-800
% tørstof
+1,2
+2,5
g. stivelse pr. kg tørstof
+16
+27
NEL20. MJ pr. kg tørstof
+0,15
+0,25
FK NDF
+1,4
+2,5
En ulempe ved høj stub, udover et mindre totaludbytte, er at der ofte vil være behov for at knuse stubben både i et pløjet og et pløjefrit system.
Alternativet til en længere stub er at afsætte en del af majsarealet til høst som kolbemajs, som høstes tre uger senere end majshelsæd. Kun majs med veludviklede kolber er velegnet til kolbemajs. I veludviklet majs er udbyttet til kolbemajs 80-85 pct. af udbyttet til helsæd forudsat, at der kan opnås ca. 55 pct. tørstof i kolber med svøbblade.
Snitning
Det tilstræbes at have en snitlængde på 8 mm med effektiv kerneknusning hvis majsen er fuldt udviklet med minimum 30% tørstof. Hvis majsen ikke er fuldt udviklet, med en tørstofprocent under 30, kan snitlængden øges til 15-25 mm for at modvirke saftafløb.
Indlægning på lager
Ved indlægning på lager er der 3 hovedfokuspunkter:
TYNDE LAG
Majsen indlægges i tynde lag på maksimalt 10 cm pr. lag inden komprimering (5 cm hvis muligt)
TILSTRÆKKELIG MATERIEL TIL KOMPRIMERING
Fokus på at have tilstrækkeligt materiel til komprimering af lagene.
JÆVN OG FAST TOP
Jævn og fast top, som et ladegulv.
Ved at indlægge majsensilagen i tynde lag sikres maksimal komprimering. Derved minimeres risikoen for varmedannelse, der kan pakkes flere FE pr. m3 hvilket giver større lagerudnyttelse og kapacitet. Sidst men ikke mindst sikres en ensilagestak, der er så ensartet som muligt, hvilket giver større mulighed for at udtage repræsentative prøver af stakken.
Ved opfodring af ensilagen bør stakkens størrelse være tilpasset til at der er en daglig fremdrift i stakken på minimum 20-30 cm i hele snitfladens areal. Derudover er det vigtigt at sørge for at der er lukket godt af hen over toppen af stakken så der ikke kan komme luft ind under plastikken længere ind i stakken.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid vlekommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...