+45 96 15 30 00

5. november 2026

Kerb i vinterraps

Kerb 400sc har i mange år været kendt som en stærk resistensbryder i et planteavlssædskifte til at forebygge resistent græsukrudt.
Den er god mod spildkorn, enårig rapgræs, fuglegræs, agerrrævehale, rajgræs, gold og blød hejre, vindaks, og væselhale.
Forvent dog ikke fuld effekt på væselhale i store mængder.
Udsprøjt gerne tidligt i november så ukrudtet ikke har så stort et rodsystem.

Anvendelse af kerb 400 sc

Hvornår?
November og december
Hvor meget?
Max. 1,25 liter/ha
Enårig rapgræs og spildkorn 1,0 liter/ha
Grovere græsser 1,25 liter/ha
Kun randbehandling?
Kun på marker med meget lidt græsukrudt og i veletableret vinterraps
Vækststadie
Fra rapsens stadie 15
Afstandskrav
2 meter til veje, boliger og offentlige arealer
2 meter til vandmiljø
Sprøjteteknik
150-200 l vand/ha. Afdriftsreduktion med grove dyser.
Optimale forhold
Jordtemperatur under 100C
Behandling af småt ukrudt virker bedst
Blanding af midler
Kerb er blandbart med aktuelle midler og flydende næringsstoffer. Herunder Belkar, Solubor DF, Yara Vita produkter og Microtop
Omsåning
Om foråret kan der efter en grundig pløjning sås vårraps, ærter, majs og kartofler.
Bemærk at såning af korn ikke må finde sted før 7 måneder efter Kerb-behandling.
Rengøring
Rengør sprøjten grundigt efter brug af Kerb, klargør den til vinterhi med kølervæske.

Tilbagetrukket godkendelse

En god græsukrudtsbekæmpelse i vinterraps er med til at forebygge resistent ukrudt i sine marker. Denne flotte mark er godt på vej.
Som bekendt udgår Kerb og LFS propyzamid Da miljøstyrelsen har trukket godkendelsen tilbage.
Ved Kerb 400 sc gælder opbevaring og anvendelses forbud fra 28/2-2027.
Mens ved LFS propyzamid gælder opbevaring og anvendelsesforbud fra 31/1 2027.
Dog har vi stadig muligheden for at anvende den i efteråret 2026 i vinterraps. Og det anbefales generelt at anvende midlet i sine rapsmarker i det omfang man har fået købt ind til denne sæson.
Har du ikke til fuldt areal, bør du prioritere en god dosis (1,0-1,25 l/ha) på de arealer der har størst behov, fremfor at gå på kompromis med dosering.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

LASSE CHRISTENSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram