+45 96 15 30 00

19. november 2026

§3-beskyttelse: Hvad betyder det?

Naturbeskyttelseslovens §3 har som mål at beskytte sårbare naturtyper i det åbne land.
Loven blev indført i 1992 og dette årstal danner også grundlag for dyrkningshistorik og hidtidig praksis. §3-beskyttelsen omfatter søer og målsatte vandløb, samt naturtyperne: fersk eng, mose, biologisk overdrev, hede, strandeng og sump. Hver naturtype er kendetegnet ved nogle specifikke arter eller artsgrupper, som er karakteristiske for de specifikke naturtyper.

§3 arealer på ejendommen

INGEN SPRØJTNING, GØDSKNING ELLER OMLÆGNING

Siden 1. juli 2022 har sprøjtning, gødskning og omlægning ikke været lovligt på §3-arealer. Det er derfor vigtigt, at du har styr på, hvor du har §3-arealer.

AFSTANDSKRAV

På en række planteværnsmidler er der afstandskrav til §3-arealer. Vær derfor også opmærksom på nabo-arealer der er §3-beskyttet.

Hvordan finder jeg §3 på min ejendom?

AREAL NOTIFIKATION

For at holde styr på ændringer i §3 kortlægningen på dine arealer kan du abonnere på den gratis tjeneste arealnotifikation her.

Arealnotifikation er en gratis tjeneste, der stilles til rådighed for alle, der ønsker at holde sig opdateret med ændringer i Danmarks Arealinformation. Arealnotifikation er til for at gøre oplysninger om ændringer i registreringen på Danmarks Arealinformation let tilgængelige.

LANDMAND.DK

På landmand.dk kan man tjekke om der er overlap mellem marker og §3-natur. Overlapsanalysen er dog ikke nødvendigvis med nyeste tilgængelige data.

Krav og restriktioner

På §3-arealer må naturtilstanden ikke ændres. Eksisterende dræn må vedligeholdes, men vandstanden må ikke ændres, og der må ikke laves nye dræn da disse vil ændre tilstanden.
For private jordejere er der ikke plejepligt på §3-arealer. Men der er på de fleste §3-arealer rydningspligt. Dvs. du skal sørge for, at der ikke er træer og buske, der er over 5 år gamle.
Der må drives jagt på §3-arealer efter jagtloven, men ønsker du at opsætte skydestiger eller -tårne, må det kun ske efter dispensation ved kommunen.
Vær opmærksom ved køb af jord, hvis du ikke kender driftshistorien. Selvom, du køber et omdriftsareal, kan der være tale om et ulovligt opdyrket §3-areal. Sørg for at have styr på dyrkningshistorikken. Det er nemlig den nuværende ejer/bruger, der hæfter for eventuelle overtrædelser. Din rådgiver kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl.
Det er som udgangspunkt kun tilladt at tilskudsfodre i hidtidigt omfang på §3 arealer. På arealer med tilskud til Pleje af Græs og Naturarealer må der ikke tilskudsfodres. Mineraltilskud anses ikke som tilskudsfodring.
Du er stadig forpligtet til at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo på §3-arealer, hvis kommunen har en handlingsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

Overtrædelser

Overtrædelser af §3-beskyttelse vil medføre ”Konditionalitet” og vil kunne koste %’er af den samlede støtte.

Genopdyrkningsret og 1-års reglen

På braklagte eller ekstensivt dyrkede arealer kan du søge om genopdyrkningsret for at sikre, at arealer ikke bliver omfattet af §3-beskyttelse. På den måde kan du undgå jævnligt at skulle omlægge ekstensivt dyrkede arealer, uden at arealet vokser ind i en §3-beskyttelse. Arealer med genopdyrkningsret må kun drives som halvkultur ved græsning eller slæt eller være udyrkede (brak).

For at opnå genopdyrkningsret på et areal skal der på forhånd sendes en anmeldelse til kommunen. Der kan ikke gives ret til genopdyrkning, der allerede på anmeldelsestidspunktet er §3-beskyttet. Alle arealer, kan anmeldes til genopdyrkningsret, hvis du har intention om at drive arealet ekstensivt eller lade det henligge udyrket. Anmeldelsen ses som en anmodning om at få oplyst arealets §3-status. Derfor skal anmeldelsen indeholde oplysning om arealets beliggenhed og udstrækning.
Anmeldelsesblanketten kan findes på SGAVs-hjemmeside.

Når du ønsker at genopdyrke dit areal med genopdyrkningsret, skal du, inden genopdyrkningen må ske, underrette kommunen, så kommunen kan sikre, at arealet er registreret i forhold til jordressourcebekendtgørelsen. Ved genopdyrkning forstås enhver form for jordbehandling som f.eks. pløjning anlæggelse af vildtstriber eller etablering af blomsterbrak. Hvis du vælger helt eller delvist at genopdyrke en mindre del af et areal, eksempelvis ved etablering af vildtstriber eller blomsterbrak, tæller det som en genopdyrkning af hele det ansøgte areal. Det er derfor vigtigt at du får genanmeldt hele arealet til genopdyrkningsret.

1-års reglen

1-årsreglen efter naturtypebekendtgørelsen betyder, at du har et år efter aftalens udløb til at gøre brug af sin genopdyrkningsret. Hvis arealet ikke bliver genopdyrket indenfor det år, vil arealet falde ind under §3-beskyttelse, hvis det opfylder §3-kravene. Efter en ændring af tolkningen af 1-årsreglen er ordninger der kan ændres fra år til år ikke omfattet af 1-årsreglen. Brakmarker er således ikke omfattet af 1-årsreglen og bør omlægges mindst hvert 5. år med en kornafgrøde e.l.

Generelle retningslinjer for §3-natur

Størrelse: Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper (fersk eng, moser og lignende, biologisk overdrev, hede og strandeng/-sump) er fastsat til en fælles mindstegrænse på 2500 m2 i sammenhængende areal for alle de beskyttede naturtyper bortset fra søer, hvor størrelses-grænsen er 100 m2.

Mosaikregler: Søer, der er mindre end 100 m2, er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2500 m2 og derover. Derudover er søer under 100 m2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Naturområder mindre end 2500 m2, er også omfattet §3-beskyttelse, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper.

Hvis en mose eller lignende grænser op til en beskyttet sø eller å er den beskyttet selvom den ikke opfylder arealkravet på 2500m2.

Udpegning/registrering:

§3-arealer udpeges på baggrund af struktur, plantesamfund og dyrkningshistorik. Et areal kan godt være omfattet af §3 uden det er registreret hos kommunen. Hvis de karakteristiske planter er til stede, er arealet principielt omfattet af §3.

Hvis du har §3-arealer, som du mener er fejlagtigt udpeget

Hvis du har et §3-areal du mener er forkert udpeget skal kommunen kontaktes inden der foretages ændringer. Selv på arealer du mener er forkert udpeget skal §3-reglerne stadig overholdes. Den følgende fremgangsmåde bør følges for at undgå overtrædelser og deraf følgende sanktioner:
Ændringsanmodning indsendes til kommunen.
Kommunen behandler ændringsanmodningen og fjerner §3-kortlægningen, hvis denne er forkert.
Det tidligere §3-areal kan igen bruges i driften.
Kontakt din planterådgiver, hvis du ønsker at få afklaret, om dine arealer er registreret korrekt.

JENS CHRISTIAN LUNDGAARD

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
apartmentdropcloud-syncprinteruserphone-handsetbug linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram