+45 96 15 30 00

1. marts 2023

Ålegræs - en ny nicheproduktion?

Ålegræs er blevet genopdaget som en råvarer med utrolige egenskaber, der kan indgå i bæredygtig produktionen af blandt andet byggematerialer og polstring til møbler. Skiveegnen kunne blive en af de helt store lokationer for bjærgning af ålegræs - et højværdiprodukt, der lige nu bare forgår på øens kyster.
Ålegræs - en genopdaget ressource
Tørret ålegræs er blevet genopdaget som en værdifuld ressource. I tiden før 2. Verdenskrig vidste man, at ålegræs har fantastiske egenskaber, og derfor blev det brugt i stor stil til alt fra isolering af huse, polstring af bilsæder og til fyld i madrasser. I modsætning til andre naturfibre, vil ålegræsset ikke ret gerne brænde, det har en utrolig holdbarhed og er yderst resistent overfor skimmel og utøj.
Hvad kan ålegræs bruges til?
Forfatterne af denne artikel bruger i dag tilsammen ca. 300 tons tørret ålegræs om året. Om to år vil vi kunne aftage dobbelt så meget. Og sådan skulle det gerne fortsætte med et øget behov år for år. Henning Johansen er tængemand på Læsø - det er ham der tænger Læsøs tangtage, der gennem de sidste 12 år har gennemgået en omfattende restoration. Kirsten Lynge er iværksætter med rødder på Læsø. Hun har været med til at starte Søuld, et firma der laver prisvindende akustikløsninger af ålegræs med gode tekniske egenskaber og som er langt mere bæredygtige end alternativer af mineraluld. Dertil er der flere andre, der har fået øjnene op for ålegræs som en ressource. Ålegræs bliver brugt som tilsætning i plastprodukter, til isolering, til polstring af møbler, som pakkefyld eller som mere holdbare rygninger på stråtage i stedet for halm. I den bæredygtige omstilling af nær sagt al produktion, er vi overbevist om, at flere vil få øjnene op for ålegræs. Derfor er vi på 'jagt' efter flere gode samarbejdspartnere, der kan opnå en fin indtægt på at indsamle og tørre ålegræs.
Skive Fjord bugner af ålegræs
Skive har potentiale til at blive en af de helt store lokationer for bjærgning af ålegræs. I store dele af året flyder der utrolige mængder ålegræs rundt i fjorden. Det kommer fra ålegræsenge, der trives i de mange områder med lavt og stille vand i området. Ålegræsplanterne taber løbende sine blade - og det er disse, der flyder rundt i vandoverfladen indtil de lander på en kyst eller flyder til havs. Der er flere fine ålegræsenge omkring Skive, så der i perioder masser af ålegræs ind kysterne.
Hvor bjærges der ålegræs i dag?
I dag bjærges der primært ålegræs på Møn og Bogø, hvor tre bønder kom i gang for 12 år siden som en del af projektet med at renovere tangtagene på Læsø. Den ene af bønderne lever i dag af sin ålegræsproduktion. I år er to minkavlere fra Gjøl ved Limfjorden startet op i det små - de har taget nogle få hektar ud til at tørre ålegræsset, men er nu klar til at femdoble det areal til næste år, da de kunne se meget ålegræs glide forbi næsen af dem, som de ikke havde plads til at tørre. Dertil bjærges der mindre mængder ålegræs ved Kongelunden på Amager og på udvalgte strande i Odsherred.
Vi hjælper jer gerne i gang
Vi vil gerne hjælpe nye i gang med at bjærge ålegræs. Risikoen er lille, da vi står klar til at aftage store mængder til en fair pris, og da investeringerne for at komme i gang er relativt små.

De fleste landmænd vil have en stor del af det grej, der skal til for at komme i gang: En lille JF vogn, en rive, en gammel rendegraver eller lignende samt en rundballepresser. Dertil skal der bruges græsmarker til at tørre ålegræsset på. Ålegræs er et højværdiprodukt, der snildt kan konkurrere med afgrøder og tilskud, som man ellers ville have fået på jorden.

Høsttidspunktet er fra godt Sankt Hans frem til februar, når vind og strøm kommer fra den rigtige retning. Når den friske ålegræs kommer ind på stranden er den kålgrøn, og så gælder det om at få den samlet op og spredt ud på marken inden det foregår. Dette kan gøres med en rendegraver eller en skovkran, som bruges til at læsse det grønne ålegræs på en JF vogn med bagrampe. Derefter køres det bagud af vognen på en nærliggende græsmark, hvor det spredes ud og vendes en gang imellem indtil det er tørt, ligesom hø. Ålegræsset har bedst af at få lidt regn for at skylle det rent for saltvand. Når det er tørt nok rives det sammen og presses i rundballer. En hektar græsmark kan ca. rumme 3 tons tørret ålegræs ad gangen. Alt efter hvor heldig man er med opskyllet ålegræs og tørreprocessen, kan man høste 2-3 gange på en sæson. Med en favorabel pris på ålegræs er det en fin forretning allerede samme år som man er startet op.

Ålegræsbønderne på Møn, Bogø og Gjøl kan se behovet for at flere kommer i gang med at bjærge ålegræs: Der skal mere til, hvis firmaer skal bygges på at oparbejde ålegræs til produkter. Med en forståelse af at deres fremtid med ålegræs er afhængig af at flere kommer i gang, er de meget villige til at lære deres erfaringer fra sig. Vi arrangerer gerne en studietur for interesserede. I må endelig kontakte os, hvis I er interesseret i at høre mere om praktikaliteter, priser med mere.

Kontakt

ARTIKLENS FORFATTER

Henning Johansen, uddannet bonde og tækkemand, nu ’tængemand’ på Læsø
Kirsten Lynge, iværksætter og ingeniør med speciale i bæredygtighed, co-founder af Søuld

KOM I GANG

Henning Johansen
Storhavevej 4
9940 Læsø

mail@storhaven.dk
Tlf.: 20221159

UNDERSØG NÆRMERE

Se mere om Søulds produkter på www.sould.dk 

og læs om tangtagene på Læsø på www.tangtag.dk
TILBAGE TIL NYHEDSARKIV
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram