Nu nærmer sig tiden for den afsluttende svampebekæmpelse i vinterhveden – aksbeskyttelsen.
De fleste har fået placeret fanebladsbeskyttelsen rigtigt, med en portion Balaya. Til beskyttelse af akset i kornets stadie 51-69 anbefaler vi at I bruger Propulse i blanding med et middel med rusteffekt – det har Propulse nemlig ikke meget af, selvom det er det næstbedste middel mod septoria.
Tilsætning af enten Prosaro, Proline Xpert, Folicur Xpert eller Orius Max vil gøre blandingen med Propulse robust til aksbeskyttelsen – det er samtidig de midler der udgår pr. 31-12-2022 – triazolerne.
Anvend f.eks. 0,3 l/ha Propulse + 0,2 l/ha Folicur Xpert (eller anden nævnt middel). Der skal gå ca. 10-12 dage fra fanebladsbeskyttelsen er udført, til du skal beskytte akset – vent helst til hele akset er ude.
Følg med i registreringsnettet i den kommende tid, så du er opdateret på smittetrykket, og snak evt. med din planteavlskonsulent om hvedesortens resistens i forhold til dosis og timing, samt om triazolreglerne.