+45 96 15 30 00

7. juli 2022

Bedre biodiversitet… og bedre økonomi??!!

Biodiversiteten skal udvikles og ikke afvikles...
Ansøgningsrunden til pleje af græs og naturarealer er fortsat åben (ansøgningsfrist 28. september) , men der er en række ting der bør overvejes. For at biodiversiteten skal udvikles og ikke afvikles, kræver det at de forskellige arters behov bliver opfyldt. Hvis en art, plante, dyr mf. skal kunne gennemføre dennes livscyklus har den en række krav. Det kan være 5 forskellige krav, men får den kun de 3 opfyldt, så overlever den ikke. På den måde er der ”No bullshit” i biodiversitet.

Mange af de sjældne arter har en række krav til deres omgivelser. som passer rigtig dårligt til vores landskab som det er indrettet i dag. I dag har vi større ensartede flader, det gør livet besværligt, hvis man er en lille sommerfugl, der både skal have masser af blomster til nektar, en bestemt, sjælden larveplante, klokke ensian, OG er afhængig af en myre der kan fodre larven gennem vinteren, som det gælder fx for ensianblåfuglen.

Naturen har altså brug for meget variation, masser af blomster og rigtig gerne en ko-lort eller hestepære.
Her kan vores dyr gøre en stor og afgørende forskel! Men lige som i mange andre tilfælde af livet, er for lidt og for meget lige skidt. Hvis der ikke bliver græsset på et areal, vil det typisk gro til i høje græsser, samtidig med at der opbygges en masse førne (dødt plantemateriale) i bunden. Når der ikke bliver spist op på et areal, vil førnen over tid ophobe sig. Det er stor set kun græs der kan vokse op igennem måtten af gammelt græs. Når det sker, så kommer der meget få blomster. Blomster, som insekter fx sommerfugle, desperat mangler.
Færre dyr på arealerne hvis biodiversiteten skal vælge
Afgræsningstrykket kan være svær at bestemme. Ved for hård afgræsning er det kun ganske få blomster, der får lov at stikke hovedet frem. Dette kan give udfordringer for sommerfugle, vilde bier mfl.

Skal biodiversiteten vælge, så vil den gerne have færre dyr på arealerne, men i en længere periode. På den måde bliver der plads til at en masse urter kan komme op og blomstre i løbet af sommeren. Men der kan samtidig blive spist op i løbet af efteråret, så der ikke dannes førne der lukker for næste års blomster.

Her kommer økonomien så ind i billedet. De fleste der græsser natur arealer, tror de lever af de bøffer der produceres på arealet. Men mange gennem gange af økonomien viser at det meget ofte er tilskuddene, der tjener pengene, mens dyrene står for udgifterne. Det viser sig faktisk, at jo flere dyr, jo mindre bliver overskuddet. Så med færre dyr, er der færre udgifter og med en længere græsningssæson, er der færre udgifter til vinterfodring mv. Og tilskuddet forbliver det samme, så længe vi overholder reglerne.

Med de færre dyr og længere græsningssæson, vil biodiversiteten kvittere allerede det første år. Blomster er en mangelvare i det danske landskab. Mange smukke blomster, giver masser af insektliv, som så igen giver en masse fugle.
Når dyrene går længere på arealerne, kan der også være flere af de store møgbiller der yngler i kokasserne, disse biller er fugle mfl. også helt pjattet med. Det er altså muligt at få både større oplevelser og bedre økonomi… Og det tæller positivt i dit ESG-regnskab!
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram