Behov for yderligere opfølgning mod ukrudt i vinterhvede?

Maj måned giver god anledning til at kontrollere markerne for tidligere behandlingers effekt, se på sprøjtevinduer og lave notater til næste sæsons indsats. Mon du kan huske det hele i hovedet, eller har du behov for at tage notater – enten fysiske eller som punkter i FarmTracking. Lidt som vi gør når vi laver før-høst-besøg. Den eneste forskel er bare, at du evt. kan nå at gøre noget endnu, hvis der er behov.

Når vi kommer rundt på markbesøg kan ingen sige sig fri for ikke at have nogle – eller mange, sent fremspirende ukrudtsarter. Sent fremspirende ukrudtsarter er dem der enten spirer sent på sæsonen pga. behov for ex. varme. Andre er arter der bare har en lang fremspiringsperiode. Tag fx fuglegræs, som alle kender. Fuglegræs er i stand til at have 10-11 generationer om året – de kan endda blomstre i mildt frostvejr. Ikke underligt at mange synes de er svære at komme af med. Læg dertil resistensproblematikken.

 Se billede herunder med fremspiringskurven – den starter for alvor i marts, topper første gang i maj, og topper anden gang i september – der kan smide en masse frø.

De mest almindelige ukrudtsarter i dansk landbrug har fået beskrevet deres biologi – se Planteværn Online, eller endnu bedre: UKRUDTsbogen fra Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg.

Andre sent fremspirende arter kan være Hanekro, Lægejordrøg, Alm. hyrdetaske, Alm. brandbæger, Burresnerre, Storkenæb, Agerkål og især pileurterne og de forskellige kamiller.

Er der dukket nogle af disse arter op, selvom du synes du havde fået lavet en god bekæmpelse, så kan det være fordi de er spiret frem igen. En anden mulighed er selvfølgelig at de er resistente overfor den behandling du har lavet, eller at dosis har været for lav. Og sådan begynder resistens. Det burde være muligt at se forskel.

Inviter din planteavlskonsulent med i marken hvis du har oplevet svigtende effekt eller ny-fremspiring. Så kan I sammen lave en plan for hvordan du måske stadig har mulighed for at lave en bekæmpelse i denne sæson, eller hvad der skal ske fremadrettet. Det kunne jo vise sig muligt at tage ukrudtsmiddel med, sammen med en svampebekæmpelse.

De kemiske løsninger her og nu, er måske ikke så ligetil som man kunne ønske sig. Der er en masse forholdsregler der skal tages, ud fra hvad der tidligere i sæsonen er bekæmpet med, kornets vækststadie og forholdsregler i forhold til efterfølgende afgrøde.

Hvis du er usikker på om dit fuglegræs er resistent, så kan du som udgangspunkt regne med at det er det.

Der findes forskellige grader af resistens, men en simpel øvelse kunne være at lave en stærk blanding af Express i en rygsprøjte, og så sprøjte et lille areal med hel og halv dosis. Husk markeringsstokke.

Alt efter hvordan det virker, kan man også prøve samme øvelse med et andet middel, der kan bekæmpe resistent fuglegræs fx Pixxaro EC. På den måde finder man ud af om der er resistens eller om der er brugt for lav en dosis.

Vi har i tidligere udgave af Fjordland.Mark bragt denne tabel, men gentagelse kan nok ikke skade – den viser hvilke midler der kan bekæmpe de forskellige ukrudtsarter – med og uden resistens:

Tabellen kan tjene som hjælpemiddel til hvilke alternative løsninger der kan bruges, hvis effekten har svigtet i første omgang. Gå efter blandinger og forskellige virkningsmekanismer end dem der tidligere er brugt, og spørg altid, hvis du er det mindste i tvivl om forholdsregler og gentagen brug af midlerne. Gentagen brug af minimidler kan være en dyr affære.