1. februar 2024
Bejdsebehovsanalyser
Hvis man ønsker at udså vårkorn af egen avl, er det vigtigt at få lavet spireprøve og bejdsebehovsanalyse for at sikre at udsæden er i orden.
Høsten i 2023 et udfordrende, der blev høstet meget vådt korn. Det kan have betydning for den udsæd man skal udså i foråret 2024. Der er ikke så meget udsæd af vårkorn hos foderstofferne som der normalt er.
Det betyder at flere overvejer at bruge egen udsæd, og det kan man godt gøre. Det er dog vigtigt at man som minimum får lavet en spireprøve. Derudover er det også en god ide at få lavet en bejdsebehovsanalyse for at sikre at der ikke er frøbårne sygdomme i det korn man udsår, det kan også være en god ide at få lavet en tusindkornsvægt, så det er nemmere at beregne udsæds mængden. Foråret nærmer sig så det er med at komme i gang.
Man kan lave sin egen spireprøve, men den sikre måde er at sende det til et laboratorium der så laver de test man vil have.
Man kan indleve det til at af Fjordlands kontorer så indsender vi det til laboratoriet.
Man skal aflevere 100 g. korn i en plastpose så får man lavet de ønskede analyser hvis man vil have testet for nøgenbrand skal der dog afleveres 300 g.
Har du behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
LEO BAJLUM
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET