+45 96 15 30 00

21. august 2024

Bekæmpelse af spildkorn i vinterraps

I skrivende stund er forhåbentlig al vinterrapsen lagt i jorden, og bekæmpelse af spildkorn trænger sig på. Der har været fugtige forhold indtil nu, så vi kan forvente en god ensartet fremspiring af spildkornet. Bekæmpelsen af spildkorn har til formål at hindre konkurrence og få rapsen så stor at den kan overvintre.

Det anbefales at bekæmpe spildkorn når kornet har 2-3 blade – eller inden det tager magten fra rapsen, og oftest skal der bruges Agil 100 EC + spredeklæbemiddel. Agil er godkendt i BBCH st. 13-16.

Afhængig af hvilken slags spildkorn der er tale om, justeres dosis af Agil 100 EC.

Vårbyg og vinterbyg er nemmest at bekæmpe og hvede og rug er det sværeste at få bugt med (i jævnt stigende rækkefølge). Dosis går fra 0,15-0,37 l/ha, men er afhængig af vækststadie og om der køres i splitbehandling.
Spildkorn i vinterraps. Der findes mange lus på spildkorn pt. Foto: Michael Riis, Fjordland
Anvendes der splitbehandling, ved f.eks. langstrakt fremspiring af spildkorn, må der anvendes op til 2 x 0,37 l/ha med minimum 21 dages afstand. Husk at Agil 100 EC maksimalt må bruges hvert 3. år på et areal.

Har du brug for yderligere bekæmpelse, kan Focus Ultra også bruges. Tommelfingerreglen er, at der skal bruges dobbelt så meget Focus Ultra, som Agil 100 EC – dvs. at vårbyg skal bekæmpes med 0,3 l/ha Focus Ultra. Husk at Focus Ultra skal tilsættes 0,5 l/ha Dash for at have fuld effekt. Focul Ultra bruges primært i sædskifter med spild af rajgræs, men kan også bruges mod spildkorn. Resten af spildkornet og græsukrudtet bekæmpes med den næsten obligatoriske sprøjtning med Kerb, som kan foretages i november-december.
Har du brug for at få hjælp til at vurdere behovet, så trækker din planterådgiver gerne i gummistøvlerne, så I sammen kan tage et kig i marken.

LARS B. ANDREASEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram