Havrerødsot kan i de fleste forår findes i større og mindre grad rundt i vintersædsmarkerne, såtidspunkt, art og klima er blandt de faktorer der spiller ind.
Havrerødsot overføres til planterne af bladlus der bærer virusset, det er dog ofte et fåtal af lusene der reelt bærer virus og derved kan smitte planterne, og da de ikke overfører smitten til afkom, skal lus suge på allerede inficerede blade for at kunne bære virusset.
Der kommer så småt flere sorter der er tolerante eller helt resistente mod virusset, og dermed overflødiggør behandling mod lusene.
Forhold der tæller for og imod behandling, er nedenfor forsøgt listet op.
Havrerødsot i vinterhvede
Forhold du skal have i betragtning hvad angår bekæmpelse af bladlus
SÅTIDSPUNKT OG TEMPERATUR
Etablerer du vintersæd tidligt er behovet for en kemisk bekæmpelse større, da lusene har længere tid til at overføre smitten til planten før temperaturen, sætter dem i stå. Der kan forventes op til en halvering af havrerødsot for hver uge såtidspunktet udsættes. Bor du i lune kystnære områder, tæller det ligeledes også for en bekæmpelse.
ART AF VINTERSÆD
Vinterbyg er den art hvor angrebene koster mest i udbytte, dernæst vinterhvede, efterfulgt af vinterrug og vintertriticale som de arter hvor havrerødsot giver det mindste udbyttetab. Dog kan betydende angreb i alle arter forekomme hvis de rette forhold er til stede.
TIDSLIGERE ERFARING MED HAVRERØDSOT
Egne erfaringer for arealer hvor havrerødsot optræder, er også vigtige at indregne i en evt. behandling i efteråret. Har du erfaring med angreb vil monitorering af angrebene samt evt. udsættelse af såtidspunkt være en god ide.
GRØN STUB
Har du frøgræs, græs eller store mængder spildkorn inden vintersæd, er der oftest flere bladlus i stubben, og deraf højere risiko for bladlus i din vintersæd.
Hold derfor godt øje med din vintersæd i efteråret, hvis den er etableret efter netop sådanne forhold.
Tolerance / resistens mon havrerødsot
De senere år er der kommet flere vinterbygsorter der enten har tolerance eller decideret resistens mod havrerødsot.
Der er en enkelt vinterhvedesort RGT Griffin med i landsforsøg der har tolerance mod havrerødsot. Dog er sorten ikke i udbud til salg efterår 2026
Sorter der har yd 2 og 3 er tolerante sorter. Mens sorter der har yd 4 er resistente sorter. Sorter med YD4 resistens vil ikke have behov for en behandling mod lus i efteråret. Sorter med YD2 tolerance vil ifølge forhandler også kunne klare sig uden en behandling mod lus, sorterne er tolerante i den forstand at smitten kan være til stede i planten, uden dog at hæmme afgrøden.
Nedenfor kan ses tabel over vinterbyg sorter der har tolerance eller resistens mod havrerødsot.
TOLERANCE
YD2
YD3
RESISTENS
YD4
KWS Agilis
✓
✓
KWS Lemuris
✓
Orcade
✓
✓
Organa
✓
✓
Pasquita
✓
SY Sparoo
✓
SY Zoomba
✓
SY Kestrel
✓
Tidspunkt for bekæmpelse
Som tommelfingerregel er 3-4 bladsstadiet, et godt tidspunkt at behandle sine tidligt såede marker. I lune efterår kan en behandling 2-3 uger senere komme på tale i udsatte arter, dog er timingen af den første bekæmpelse den vigtigste.
Bedøm gerne på markniveau om der er lus til stede, samt i hvad grad. Findes der lus på 2-3% af planterne i en tidligt sået mark bør du behandler.
Tidligere behandling end 3-4 bladsstadiet, er ikke at tilråde, da dannelsen af nyt og ubeskyttet materiale går hurtigt på den tid af året.
Midler til bekæmpelse
Lamdex 0,1-0,15 kg/ha må anvendes til stadie 12 om efteråret. Max tre gange pr høstår.
Kaiso sorbie 0,05-0,075 kg/ha ingen restriktioner på stadier. Max en gang pr høstår. Begge midler kan blandes med de fleste kendte ukrudtsmidler og mikronæringsstoffer.
Nedenfor er link til graddageberegner på landbrugsinfo, hvor du kan indtaste fremspiringsdato og se hvornår tærskel for 170 graddage der ved fund af bladlus i marken udløser bekæmpelse.