Mere permanent natur:Ønsker du at etablere et mere permanent naturareal, skal du vælge flerårige danske arter. Generelt er bælgplanter gode, da de har et ekstra højt proteinindhold, der kommer insekterne til gode. Planterne skal dække forskellige insektgrupper og du skal gå efter planter der blomstrer over hele sæsonen. Insekterne er aktive fra marts til november, far temperaturen ligger mellem 7 og 37 grader. Gode arter der dækker et bredt udsnit af insekter, kan være kællingetand, almindelig røllike, blåhat, rundbælg, de forskellige arter af kløver, vild kørvel og smalbladet timian.
Har du lyst til at sætte dig yderlige ind i, hvilke arter du kan plante inden for træer, buske, urter mv. så kan du finde en grundig gennem gang i plantekataloget fra DCE. Her er information både om jordbund, fugtighed, farve, blomstringstidspunkt og hvor mange artsgrupper den understøtter. Men generelt jo flere forskellige plantearter du vælger, jo flere insekter understøtter du. Og med dem kommer alle dem der lever af insekterne.
Plantekatalog (au.dk)