Her 1. februar, bliver det igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning på bevoksede arealer og forud for vårsåede afgrøder. Eneste undtagelse er hvor der er efterafgrøder efter majs og på kvægbrug-2-ejendomme, her må der tidligst udbringes husdyrgødning 1. marts.
Vær dog opmærksom på at der ikke må tilføres husdyrgødning på frosne jorde og/eller snedækkede jorde.
Før udbringning
Mål indholdet i gyllebeholdere. Et godt tidspunkt er 1. februar. Den opmålte mængde holdes op mod den beregnede mængde i gødningsplanens opgørelse af husdyrgødningslagrene. Ved afvigende mængder er der behov for at justere gødningsplanens doseringer.
Der kan ligeledes være behov for at justere mængden af afsat husdyrgødning.
Kontrollér gyllevognens dosering i forhold til flowmålerens visning. Erfaringen viser, at der kan være fejlvisning på flowmåleren. Ved at opsamle og veje gylle fra én eller flere slanger over en kendt strækning kan doseringen i det aktuelle gear beregnes og sammenlignes med flowmåleren. Alternativt kan vognen vejes på brovægt før og efter udbringning på en kendt strækning.
Vej et eller flere læs på en brovægt. I mange tilfælde er vognen ikke fyldt så meget, som man tror.
Luk eventuelt én eller to slanger i sporerne. I sporerne vil afgrøde ikke "betale" så meget for gyllen som mellem sporerne.
Omrør gylletanken effektivt, således at gyllens indhold af næringsstoffer er ensartet fordelt i tanken.
Tjek gyllens indhold af kvælstof og andre næringsstoffer. Udtag en repræsentativ prøve og få næringsstofindholdet analyseret på et laboratorium.
Valg af udstyr
Udbringning med slæbeslanger kan være en god løsning i alle afgrøder og i hele udbringningssæsonen. Men nedfældning kan med fordel erstatte slangeudlægning i visse tilfælde.
Der er en række fordele ved henholdsvis slangeudlægning og nedfældning:
Nedbringning
NEDFÆLDNING
Mange forsøg har vist, at ved sortjordsnedfældning forud for f.eks. vårbyg opnår man typisk et merudbytte på ca. 10 pct. i forhold til den tidligere praksis med slangeudlægning og efterfølgende nedharvning (er ikke længere tilladt). Forsøgene viser også, at effekten af nedfældning er stort set den samme, uanset om man nedfælder, før man pløjer eller bagefter.
VINTERSÆD
Normalt opnår man kun et beskedent merudbytte for at nedfælde gylle til vintersæd. Man opnår dog et højere proteinindhold i kornet (typisk ca. 0,5 procentenhed), så derfor er den samlede kvælstofudnyttelse højere end ved slangeudlægning. Til gengæld kommer der flere kørespor som følge af en lavere arbejdsbredde ved nedfældning. Set ud fra et rent økonomisk synspunkt kan nedfældning til vintersæd derfor ikke anbefales.
Nedfældning i vintersæd kan alligevel anbefales på arealer, som støder op til naboer, byer, institutioner mv. Det er en relativ billig investering i lugtreduktion, men det kræver, at gyllen dækkes med jord. Ellers er effekten på lugten for ringe.
Undgå skader - "gylleråd"
I enkelte tilfælde kan der opstå skader ved tilførsel af gylle, især ved slangeudlægning. Skaderne opstår formentlig som følge af kvælning af planterne på grund af en kraftig omsætning af gylle i jorden, hvorved jorden udtømmes for ilt.
Ofte opstår skaderne ved anvendelse af slæbeslanger, hvis gyllen fra to slanger løber sammen i én streng. Erfaringerne tyder på at gylleråd er hyppigst ved udbringning af gylle fra smågrise.
Skader ses hyppigst, hvis gyllen er udbragt umiddelbart inden regn.
Skader undgås ved at udbringe gylle på sunde afgrøder i god vækst. Hvis man har erfaring for, at en bestemt gylle (f.eks smågrisegylle) skader afgrøderne, kan det være en ide ikke at udbringe gylle inden regn og måske dele gylleudbringningen i to gange med halv dosering.
Vårsæd
Nedfældning af gylle, før eller efter pløjning, giver normalt en god og sikker effekt. Dog skal man sikre sig at jorden er tilstrækkelig tør, så der ikke opstår strukturskader i forbindelse med nedfældning. Denne problemstilling er selvfølgelig mest aktuelt på lerholdige jorde. På lerholdige jorde vil man ofte foretrække en vinterpløjning for derefter at køre gylle ud efter såning af afgrøden. Tørstofrig gylle fra kvæg eller biogas bør dog altid nedbringes før såning.
Gylle kan udbringes med slanger på sort jord og nedharves inden for 4 timer. Dette kræver dog at der tilsættes syre eller at gyllen separeres (3,9 % tørstof v. kvæggylle og 3,6 % tørstof v. afgasset biogylle).
Doseringsmængder af 96 pct. svovlsyre pr. ton gylle
*)Muligheden for at udbringe tankforsuret gylle senere end tre dage efter forsuring, gælder kun i perioden 1. september til 1. april.
Fodergræsarealer
Gylle til fodergræs skal nedfældes eller der må anvendes forsuret gylle og slangeudlægning. Ved nedfældning skal der anvendes en græsmarksnedfælder og renderne skal kunne indeholde hele den udbragte mængde gylle. Da forsuring kun har effekt på ammoniakfordampningen og ikke fjernes lugtgener, er der altid krav om nedfældning af gylle i 200 m afstand fra byzone uanset om der anvendes forsuret gylle.
Økologiske ejendomme er fritaget for krav om nedfældning på græsmarker i perioden 1. februar til 1. maj, da de økologiske regler ikke muliggør forsuring. Efter 1.maj skal gyllen nedfældes til græs.
Kvægbrug der anvender 230 kg N reglen, må udover tidligere nævnte regler heller ikke udbringe husdyrgødning i september og februar måned på græsmarker, der skal pløjes i samme planperiode (den kommende dyrkningssæson).
Kvælstofvirkning
I tabellen ses de normalt forventede markeffekter af svinegylle, afgasset gylle og kvæggylle i vintersæd.
Korrektioner
Under følgende forhold fratrækkes 10 enheder fra ovenstående tabel:
Meget tør eller meget våd jord
Temperaturer over 15 °C
Sol, blæst og lav luftfugtighed
Under følgende forhold tillægges 10 enheder til værdierne i ovenstående tabel:
5-10 mm regn inden for det næste døgn
Overskyet/diset vejr med rolige vindforhold
Har du brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os...
