+45 96 15 30 00

5. oktober 2022

Destruktion af efterafgrøder i efteråret?

Den 20. oktober må de fleste efterafgrøder destrueres ved jordbehandling eller nedvisning med Glyphosat. Hvornår er det fornuftigt at destruere sine efterafgrøder og hvordan gøres det. Husk en eventuelt udsat destruktionsfrist, hvis efterafgrøderne er etableret efter den 20. august.

Generelt gælder at jo længere en efterafgrøde står på marken, desto flere næringsstoffer vil den optage. Så i forhold til næringstoffer bør efterafgrøden blive stående vinteren over. Nogle arter vil normalt udvintre helt eller delvist – dette gælder f.eks blanding af olieræddike og honningurt. Andre vil overvintre f.eks blanding af korn hvor vinterrug indgår og græs.
Ifølge landbrugets egen Glyposathandlingsplan, anbefales nedvisning af efterafgrøder generelt ikke, hvis formålet blot er at efterafgrøden skal falde sammen. Der kan dog være andre grunde til nedvisning først og fremmes bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt.

Specielt på sandjord er det vigtigt at efterafgrøden bliver stående urørt på marken så længe som muligt.
Følgende forhold kan tale for en nedvisning/destruktion allerede her i slutningen af oktober
Hvor der er behov for bekæmpelse af kvik eller tidsler
Kraftig efterafgrøde på lerjord hvor det er vanskeligt at lave et godt såbed ved forårspløjning
Følgende forhold kan tale for nedvisning men ikke nødvendigvis inden vinter
Hvor der praktiseres reduceret jordbehandling (uden plov)
Kornefterafgrøder hvori der indgår vinterrug
Efterafgrøder efter en frøgræsmark
Kraftig græsefterafgrøde
Hvor der er meget græsukrudt
RODUKRUDT OG NEDVISNING
Er der kvik eller andet rodukrudt i efterafgrøden anvendes glyphosat. Der kan opnås en god effekt i efteråret, så længe der er vækst i planterne og der sker en transport af glyphosat ned i udløberne. Anvend en stor vandmængde på 180 til 200 l vand pr. ha, hvis sprøjtevæsken skal trænge ned i en stor plantemasse af efterafgrøde, selv om der normalt anbefales en mindre vandmængde ved sprøjtning med glyphosat. Den første nattefrost er ikke til hindring for fuld effekt af glyphosat mod kvik.
Husk at kvik skal have tre blade for at opnå tilstrækkelig virkning, og vent mindst 7-10 dage før jorden røres.
Lerjord
Hvor jorden er så leret at det kan være vanskeligt at lave et godt såbed når der forårspløjes, kan det være formålstjenligt at destruere efterafgrøden inden vinter, så der kan laves en god pløjning. Efterafgrøden kan nedpløjes direkte hvis den ikke er alt for kraftig. Er der tale om en kraftig efterafgrøde – uden rodukrudt, kan efterafgrøden brakpudses – eventuelt nedvisnes med Glyphosat i sammenpløjninger.
Reduceret jordbehandling
Hvor der praktiseres reduceret jordbehandling, vil det oftest være anbefalelsesværdigt med en nedvisning. Hvor der ikke er rodukrudt, anbefales det dog at nedvisning sker så sent som muligt – typisk i marts måned.
Efterafgrøder af korn og græs
En frøgræsmark, kornefterafgrøder eller groft græsukrudt er ofte lig en nedvisning, ikke nødvendigvis den 20. oktober, men inden jul. Det vigtige med nedvisningen er at få de døde planter til at slippe jorden, således at etableringen af den nye afgrøde bliver lettere.
Græs og korn er ikke så hurtigt omsættelige og derfor skal der pløjes, så tidligt som muligt og senest 1. februar for at få omsætningen sat i gang og det opsamlede kvælstof kan frigives til den kommende afgrøde.
OLIERÆDDIKER OG HONNINGURTER
Den blågule blanding, som ses mange steder, er to plantearter, som er meget nemt omsættelige, og derfor er det sjældent nødvendigt at gøre noget ved denne efterafgrøde.

Planterne fryser normalt væk og rådner hurtigt efter de første nætter med frost. De fleste år vil man sagtens kunne nedpløje efterafgrøden direkte efter vinteren. Er efterafgrøden blevet meget kraftig, så den kan slæbe i plov, gyllenedfælder og såmaskine, er det en fordel at få slået efterafgrøden af.

En tromling i frostvejr er også en mulighed, da det ødelægger stænglerne og safttransporten i planten stoppes.
De store efterafgrøder har også en stor rod, som har bidraget positivt til en jordløsning, hvorfor en pløjning ofte kan undværes.

Efterafgrøder i majs og efterafgrøder med kvælstoffikserende arter
Husk, at efterafgrøderne i majs først må destrueres efter den 1. marts 2023.

For de efterafgrøder, der er med kvælstoffikserende planter, er destruktionsfristen først den 1. februar 2023.
Overvintrende efterafgrøder Fjordland
En efterafgrøde som denne kan sagtens nedpløjes direkte.

Michael Riis

Planterådgiver
Mail: mri@fjordland.dk
Tlf: 9618 5725
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram