+45 96 15 30 00

23. oktober 2024

Det er igen tid til mark- og gødningsplanlægning

Sæsonen for mark og gødningsplanlægning er gået i gang. Du kan med fordel booke en tid hos din konsulent så du kan få styr på planen. Vi har i denne artikel forsøgt at samle de vigtigste punkter du kan tænke over inden du skal ind til din rådgiver og lave mark- og gødningsplan.

AFGRØDEROTATION OG BRAK

4% ikkeproduktive arealer (Brak) gælder for alle med et omdriftareal.
35% af markerne skal have nye afgrøder hvert år (GLM 7, gælder bedrifter over 10 ha)
Højst samme afgrøde 3 år i træk (GLM 7, gælder bedrifter over 10 ha)
Vi forventer at brakkravene fortsætter uændret i 2025. Det er forventningen, at der gennemføres et nationalt krav om 4% ikke produktive arealer, det er endnu uvist om det bliver muligt at få tilskudet ”Biodiversitet og bæredygtighed” til disse 4% eller ej. Som udgangspunkt bør der nok planlægges efter at der ikke gives ekstra tilskud til de første 4% brak. Ligesom det var tilfældet i 2024.

EFTERAFGRØDER

Vi forventer at indsatsbehovet for målrettede efterafgrøder bliver efter samme kort som 2024.

Udover de målrettede efterafgrøder er der stadig krav om pligtige- og husdyrefterafgrøder. Det er derfor vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvor efterafgrøder kan ligge i din markplan. Der er meget varieret hvor stort efterafgrødekravet er på de enkelte bedrifter.

En efterafgrøde skal være efterfulgt af en forårssåede afgrøde. Tidlig såning af korn, mellemafgrøder og frivilligt kvotetræk kan også stadig benyttes, til at opfylde krav.

AFGRØDE- OG SORTSVALG

Ved afgrødevalg, er det selvfølgelig vigtigt at alle regler vedr. brak, afgrøderotation og efterafgrøder kan overholdes.
Efterafgrøder – skal der vælges andre løsninger end tidligere – der er mange muligheder.
Er der behov for spredning af arbejdsopgaver både i forbindelse med etablering og høst?
Oversigt over grovfoderbeholdning – skal der opbygges ekstra lagre i kommende sæson?
Har du styr på hvilke sorter du gerne vil så og hvor meget du skal bruge? Ellers kan det være en fordel at få lavet markplan så du kan få bestilt de rigtige sorter og mængder hjem inden de bedste sorter er solgt.
Skal du have lavet kontrakter på kvalitetsafgrøder som grynhavre eller maltbyg?

GØDSKNING

I disse tider med meget svingende gødningspriser, kan man overveje alternativer – spildevandsslam, biofiber, komposteret have/park affald eller andet? Det er ligeledes vigtigt at vide hvilke gødninger du kan få, og til hvilke priser gødningerne kan købes. Kan du eventuel spare på P og K – et godt udgangspunkt til at svare på dette er jordprøver der ikke er over ca. 5 år gamle. Ikke alle vil have en økonomisk fordel af at gøde helt op til normen.
Tjek op på dine aftaler om køb/salg af husdyrgødning eller andre organiske gødningsprodukter.
Husk at du skal overholde både N- og P-loft.
Forventet produktion af husdyr i 24/25
Eventuel e-kontrol
Lagerstatus på husdyrgødning
Lagerstatus på handelsgødning

PLANTEVÆRN

Hvor godt lykkedes behandlingerne i det forgangne år. Er der behov for at gøre noget anderledes til næste sæson. Lav gerne en optegnelse over ukrudt der ikke blev bekæmpet godt nok i 2024. Alle observationer fra den forgangne sæson, vil være med til at gøre planen bedre år for år.
Tjek kemi rum for ulovlige pesticider
Lageropgørelse over lovlige midler der kan anvendes i næste års sprøjteplan.
Har du fået nye dyser?
Har du styr på afstandskrav på dine marker?
Ikke to bedrifter er ens. Der er individuelle forhold hos jer alle der skal tages i betragtning og jo bedre vi kender disse forhold desto bedre kan vi sammen lave en god plan der netop er tilpasset din bedrift. Så se at få bestilt tid til årets markplanlægning.
Har du brug for sparring om sortsvalg, gødning, strategi eller andet, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

JENS CHR. LUNDGAARD

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram