Høsten står i nærmeste fremtid for døren, og dette medfører en stigende opmærksomhed vedrørende etablering af efterafgrøder. Dette inkluderer valg af tidspunkt for såning før eller efter høst, valg af arter og metoder til etablering. Til i år med sen såning af vårsæden og pressede marker pga. store vandmængder, er det væsentligt at vurdere hvilken strategi der sikrer at datoer m.m. overholdes for efterafgrøderne.
ETABLERING FØR HØST
Dette kan du læse mere om i artiklen ”Såning af efterafgrøder før høst”
Etablering af efterafgrøder efter høst er som regel en mere sikker etableringsmetode, dog kan etableringen i praksis være udfordret grundet krav til så-dato og travl høstperiode. Som sagt skal efterafgrøden senest være etableret d. 20. august, og det gælder både målrettede-, pligtige- og husdyrefterafgrøder.
Udfordringen opstår, da udviklingen af efterafgrøden er meget afhængig af tidspunktet for såning, som igen afhænger af hovedafgrødens høsttidspunkt. Hver dag såningen udsættes i august, mindskes kvælstofoptagelsen med cirka 1-2 kg kvælstof pr. hektar.
Såning efter høst er mest velegnet i områder i landet, hvor vårbyg og vinterhvede høstes tidligt. Det er også vigtigt om muligt at planlægge høst af kornet, så der høstes først i de marker, hvor der skal etableres efterafgrøder, og så bør såningen af efterafgrøden prioriteres også i den travle høstperiode.
Såningen af efterafgrøden kan udføres direkte i stubben ved hjælp af en skiveskærssåmaskine, en kombisåmaskine eller en radsåmaskine efter en forudgående harvning. En alternativ metode er at montere en centrifugalspreder enten foran traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebredde, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøene blive nedharvet, mens resten lander på den opharvede jord. Dette resulterer normalt i en effektiv og forholdsvis billig etablering.
Jordbehandling i forbindelse med etablering af efterafgrøderne er med til at reducere problemet med snegle, men der er stadig en risiko for at snegle kan være et problem.
Valg af efterafgrøde til etablering efter høst
Der er ikke længere krav til to arter i en efterafgrødeblanding, men blandinger med to arter kan dog fint bruges fortsat og kan også vise sig at være en fordel i forhold til etablering og biodiversitet.
Det er vigtigt at tage hensyn til sædskiftet ved valg af efterafgrødearter. Ved at dyrke de rigtige arter kan man opleve en sanerende effekt af forekomsten af visse sædskiftesygdomme. Men samtidig kan efterafgrøder også bidrage til spredningen af andre sædskiftesygdomme.
Generelt er potentialet for optagelse af kvælstof gennem efteråret størst i arterne som Olieræddike, Gul sennep og Honningurt. Oplevelsen har dog også været et i udfordrende år med sen etablering og meget nedbør, der kan kornarterne nemmere nå den ønskede dækning af jorden.
Vær særlig opmærksom på valg af efterafgrøder i sædskifter med raps, roer og kartofler. Der findes nematodresistente sorter af olieræddiker, så vær OBS på valg af dem. U-omsat organisk materiale som halm og græs kan øge forekomsten af rodfiltsvamp. Selvom korsblomstrede afgrøder generelt kan mindske angreb af rodfiltsvamp, er der eksempler på, at gul sennep kan have en negativ effekt på udbyttet på grund af øget forekomst af rodfiltsvamp. Dette er ikke tilfældet med olieræddike, derfor anbefales det at bruge olieræddike inden lægning af kartofler. Gul sennep kan i rapssædskifter opformere kålbrok og anbefales derfor ikke.
Forsøg har vist at rug som efterafgrøde kan have negativ udbytteeffekt på næstfølgende vårsæd. Hvad den konkrete udbyttenedgang skyldes vides endnu ikke, men der formodes at rug udskiller nogle væksthæmmende stoffer der kan være til gene for kornet næste forår og det anbefales derfor ikke at bruge rug som efterafgrøde.
I nedenstående tabel kan ses de anbefalede udsædsmængder af en række arter af efterafgrøder.
Mellemafgrøder
Du kan vælge at erstatte etablering af efterafgrøder efter høst, helt eller delvist, ved at etablere mellemafgrøder. Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder. Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til pligtige og husdyrefterafgrøder:
Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersædsafgrøde
Mellemafgrøden skal være udlagt senest den 20. juli
Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september
Mellemafgrøden kan bestå af olieræddike og/eller gul sennep
Mellemafgrøde kan også bestå af frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde
Arealet med mellemafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.
Etablering af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Dvs. at du som jordbruger skal dyrke en vellykket mellemafgrøde, med en tilstrækkelig dækningsgrad til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse.
Ved bredspredning af frø i en eksisterende afgrøde, er det vigtigt at sprederen er højt nok oppe over afgrøden, så den kan sprede i fuld brede, desuden bør udsædsmængden sættes væsentligt op ift. mere traditionelle etableringsmetoder.
Ved kontrol af mellemafgrøder tages der udgangspunkt i samme krav til plantedække, som er tilfældet for efterafgrøder.
Omregningsfaktoren for mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder er 2:1. Det betyder, at du skal etablere 2 ha mellemafgrøder, for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
Vær opmærksom på, at der ikke medregnes eftervirkning for mellemafgrøder.
For at kunne anvende et areal med mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder, skal du have indberettet arealet med mellemafgrøder i GKEA senest den 10. september 2024.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
