+45 96 15 30 00

27. marts 2025

DFF i vårbyg

Aktivstoffet Diflufenican som findes i bl.a. DFF, Legacy og Diflanil er en vigtig komponent i ukrudtsbekæmpelsen i vårbyg. DFF har nogen effekt på enårig rapgræs, samt god effekt på kamille, agerstedmoder, ærenpris og tvetand.

Tidspunkt for ukrudtsbehandlinger med DFF

FØR FREMSPIRING

DFF kan køres direkte på sortjord inden fremspiring af vårbyggen. Det giver større tidsrum til en eventuel opfølgende ukrudtssprøjtning efter fremspiring. Det anbefales at vente med behandling til 3 – 4 dage efter såning, og eventuel tromling kan foretages først, så DFF-filmen ikke brydes efterfølgende. DFF på sortjord kræver god jordfugt for optimal effekt, og der bør prioriteres aften og morgen sprøjtninger i tørre perioder. Effekten af DFF forringes med mange planterester i jordoverfladen.

DFF på sortjord har effekt på enårig rapgræs og prioriteres på marker med frøgræsudlæg. Brug 0,10 – 0,15 l pr. ha på sortjord.

EFTER FREMSPIRING

Er der ikke behandlet med DFF på sortjord, så afvent ukrudtsfremspirring i vårbyggen og brug DFF i kombination med andre ukrudtsmidler, for at sikre god effekt på agerstedmoder, ærenpris og tvetand. DFF kan blandes med alle gængse ukrudtsmidler og manganprodukter. Maks. 1 behandling pr. vækstår og ikke anvendelse efter stadie 28.

Se ukrudtsløsninger med DFF i linket herunder:
Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg


Det anbefales at vente med behandling af DFF til 3 - 4 dage efter såning, så "jorden har sat sig".
Foto: Nikolai Sørensen, Fjordland.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

NIKOLAI SØRENSEN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram