Mange har spurgt til de nyeste kort med en forventning om, at kortene i sig selv vil kunne bringe afgørende nyt, om hvilke tilpasninger der skal laves for at leve op til kravene. Der er dog et godt stykke vej til den erkendelse.
Skal man kunne ”oversætte” kortene til en regulering kræver det, at man sidder sammen med sin rådgiver og får sin mark- og gødningsplan til at gå op – noget kan vi dog sige generelt om kortene:
Det første vi lagde mærke til, da de nye kort kom, var at der i det store hele ikke er ændret meget ved de enkelte markers retention. Så selv for den med et fokuseret blik, på både gamle og nye retentionskort, er det svært at få øje på væsentlige ændringer.
Næste skridt var at kigge på reguleringstrykket, er alle områder i Fjordlands del af landet stadig reguleret til braklægningspunktet, heller ikke der er det væsentlige ændringer, et enkelt mindre opland slipper som hidtil.
Tredje punkt var at kigge på om de korrektioner, som aftalepartierne blev enige om ved en aftale af 1. september omkring, vanding var slået igennem som forventet. Her viser det sig, at det er meget svært at finde situationer, hvor udledningskvoterne var steget. Korrektionen for vanding er sket på et mere overordnet plan end forventet og motivet kunne være det tidspres som lå for at lancere kortene sidst i september, som lovet fra ministeriet. Der pågår en diskussion af om korrektionen er sket på den korrekte måde.
Fjerde punkt, som er det, der har fyldt rigtig meget for os den seneste uge, er at det generelle reguleringstryk i Fjordlands område er steget væsentligt særligt i vandoplandene i Limfjorden. Lige nu tegner der sig et billede af, at SGAV har lavet en væsentlig fejl ved opgørelse af udledningen ved braklægningspunktet svarende til, at de udledningskvoter vi i den seneste uge har kunne se i MarkOnline er 10-20 % lavere end tidligere. SEGES mener, at det er en fejl koblet til indholdet af mineralsk kvælstof i husdyrgødningen brugt i modellen til beregning af udledningen fra vårbyg med efterafgrøder. Tilsvarende har Ingeniørfirmaet Conterra offentliggjort en tilsvarende analyse, som viser, at SGAV’s tal for udledningskvoterne ikke kan reproduceres, hvilket er en pæn formulering for, at beregningerne er forkerte.
Ministeren har erkendt, at der er brug for at kigge på det, så vi håber, det er første skridt på vejen mod en ændring.
Femte punkt, som har fyldt den seneste uge er SGAVs hjælpeværktøj til beregning af udledning, hvor man har mulighed for at indtegne sine marker, sætte afgrøder, efterafgrøder m.m. ind og tilføre gødning i form af handelsgødning og husdyrgødning. SGAV har styr på rigtig mange oplysninger fra de seneste to års dyrkning og hvor de ikke kender de præcise oplysninger, har de lavet tabeller med regionale værdier f.eks. for tilførsel af husdyrgødning.
SGAV har været helt klar over, at de dog manglede oplysninger om, hvad der præcist er i markerne landet over her i efteråret – er der sået efterafgrøder, sået vintersæd, raps eller ligger markerne i stubmarker, derfor har de regnet med en ”gennemsnitseffekt” af plantedækket her i efteråret. Det SGAV har undervurderet er, hvor stor en indvirkning, det faktisk har på udledningen næste år. I MarkOnline kender vi plantedækket i efteråret, så her regnes den del korrekt, men i planlægningsværktøjet kan udledningen beregnes op i mod 50 % for højt og 50 % for lavt. Ministeren har meldt ud, at de anerkender problemet og vil arbejde på hurtigst muligt at få tilføjet plantedækket her i efteråret til modellen. SEGES anbefaler, at man ikke bruger systemet til beregninger før det er sket.
Det har altså været en uge, som føles som en tur i rutsjebanen – hvis SGAV, som forventet laver de nødvendige korrektioner til kortet og modellen, har vi en forventning om at vende tilbage til en situation, hvor beregningerne lagt hen ad vejen stemmer overens med de indledende beregninger, som vi lavede tilbage i september 2025, hvor vi regnede på udvalgte case-bedrifter første gang.
Ender vi der, så har vi igen tillid til, at systemet regner korrekt, samtidig med, at vi stiller os uforstående overfor, at så hårdt et reguleringstryk kan være rimeligt at byde danske landmænd.
