Efterårsetablering af græsmarker - tidlig såning og vintervikke kan løfte både udbytte og protein

Efterårsetablering af kløvergræs er en effektiv metode til at sikre en tæt og produktiv græsmark det følgende forår. Tidspunktet for etablering er afgørende for resultatet. Erfaringer viser, at kløvergræs etableret i den første tredjedel af august giver den bedste etablering af kløver. Den længere vækstsæson giver planterne mulighed for at udvikle et stærkt rodnet inden vinteren, hvilket forbedrer overvintringen og sikrer en hurtig vækst det følgende forår.

En tidlig etablering kan samtidig øge udbyttet med 1.000-1.300 foderenheder (FE) pr. hektar sammenlignet med etablering omkring 1. september. Metoden egner sig til de fleste jordtyper, men bør undgås på humusrige lavbundsjorde, hvor frosthævninger kan løfte planterne op af jorden og beskadige rodsystemet.

Valget af græsblanding har stor betydning for en vellykket etablering. De fleste kløverholdige slætblandinger kan etableres med god sikkerhed i sensommeren, mens arter som timothe, rajsvingel og lucerne kræver tidligere etablering eller egner sig bedre til forårssåning.

Tabel 1. Anbefalede græsblandinger til sensommeretablering

En korrekt indstilling af sådybden er stadigvæk en udfordring, selv med den nye teknik, så indstil såmaskinen korrekt. I kløvergræs må man gerne kunne se cirka 10 pct. af frøene i såsporet efter såning. Den korrekte sådybde på 1 til maksimum 2 cm er meget vigtig.

På flere arealer med kløvergræs er bestanden af kløver helt utilstrækkelig til at give et højt indhold af protein. Det skyldes ofte, at kløverfrøene sås for dybt og for sent, og dermed bliver andelen af kløver for lav. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver.

Leverandører til Arla kan i 2026 opnå yderligere et point i FarmAhead Check, hvis græsarealet er minimum 0,2 ha pr. ko og græsmarkerne etableres med mindst 5 arter, heraf mindst 1 græs, 1 bælgplante og 1 urt.

De mest afprøvede urter er lancet vejbred, cikorie og kommen.

De økologiske forsøg viser at især lancet vejbred kan øge udbyttet og varigheden i græsmarken og desuden reducere ukrudtstrykket. Varigheden af cikorie er 1-2 år, så indtil videre anbefales ikke for stor andel cikorie, hvis græsmarken skal ligge i mere end 2 brugsår.

Der er endnu ikke afsluttet konventionelle forsøg med urter i græsmarker, men de foreløbige resultater af 1. og 2. slæt viser at iblanding af 10 % cikorie eller lancet vejbred ikke har påvirket udbyttet eller foderværdien.
Da udsæden af urter er relativ dyr (100-200 kr./kg), anbefales kun iblanding af 0,5-1,0 kg pr. ha indtil der foreligger forsøgsresultater der underbygger en større anvendelse.

Vær opmærksom på at de fleste urter ikke tåler kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Ved tidlig etablering i august udvikler kløvergræsset sig bedst uden dæksæd, fordi planterne har optimal adgang til lys og plads. Ved senere etablering – især fra begyndelsen af september – kan en moderat mængde dæksæd beskytte udlægget mod sandflugt og tidlig frost.

Vinterhvede er normalt det foretrukne valg, da den giver begrænset genvækst efter første slæt og passer godt sammen med græssets udvikling. Vinterrug kan være et alternativ, hvis der ønskes et tidligere første slæt, mens vinterbyg generelt frarådes, da den kraftige genvækst kan forringe kvaliteten af de efterfølgende slæt.

Vintervikke kan løfte både protein og udbytte.

Et stigende fokus på at øge proteinindholdet i grovfoderet har gjort vintervikke til et interessant alternativ til traditionel dæksæd.

Første slæt fra sensommerudlagte græsmarker har ofte et lavere proteinindhold, fordi græsset dominerer væksten i foråret. Erfaringer fra praksis og demonstrationsforsøg viser, at iblanding af vintervikke kan øge råproteinindholdet med omkring 2 procentenheder i første slæt uden at reducere fordøjeligheden, når slættet tages ved begyndende skridning. Samtidig kan udbyttet øges med omkring 380 FE pr. hektar.

Det er afgørende at anvende vintervikke og ikke fodervikke. Fodervikke har en begrænset vinterfasthed og vil ofte udvintre ved hård frost, mens vintervikke er udviklet til at overvintre og fortsætte væksten om foråret.

Den sort, der er bedst erfaring med under danske forhold, er den tyske vintervikke Ostsaat Dr. Baumanns. Sorten har en særdeles god overvintringsevne og er gennem en årrække blevet den foretrukne sort som dæksæd i kløvergræsudlæg. Den anvendes i stigende grad for at øge både proteinudbyttet og det samlede udbytte i første slæt.

Ved etablering i begyndelsen af august anbefales 5 kg vintervikke pr. hektar, mens udsædsmængden øges til 7 kg pr. hektar ved såning i sidste halvdel af august. Vintervikken kan iblandes græsfrøene eller udsås separat via eksempelvis gødningsskær. Frøene bør placeres i maksimalt 1 cm dybde.

Da vintervikke er en kvælstoffikserende bælgplante, bør den indgå i et fornuftigt sædskifte. Der anbefales mindst fem år mellem dyrkning af vikke og ærter og 2-3 år mellem vikke og øvrige bælgplanter som kløver, lucerne, lupin og hestebønner.

Anbefalede dæksædsarter

En interessant mulighed ved sensommeretablering af kløvergræs er at anvende vintervikke som dæksæd. Målet er at hæve proteinindholdet i især første slæt, hvor sensommerudlagte græsmarker ofte har et relativt lavt indhold af råprotein på grund af en høj græsandel. Erfaringer fra praksis og demonstrationsforsøg viser, at iblanding af vintervikke kan øge råproteinindholdet med omkring 2 procentenheder i første slæt, uden at fordøjeligheden forringes, når slættet tages rettidigt ved begyndende skridning. Samtidig er der registreret et merudbytte på omkring 380 FE pr. hektar i første slæt.

Det er afgørende, at der anvendes vintervikke og ikke fodervikke. Fodervikke har en begrænset vinterfasthed og vil ofte udvintre ved hård frost, mens vintervikke er udviklet til at overvintre og fortsætte væksten om foråret.

Den vintervikkesort, der er bedst erfaring med som dæksæd i Danmark, er den tyske sort Ostsaat Dr. Baumanns. Sorten er kendt for sin gode overvintringsevne og har gennem en årrække vist gode resultater i kløvergræsudlæg. Den anvendes i stigende grad for at øge både proteinudbyttet og den samlede foderværdi i første slæt.

Ved tidlig etablering i begyndelsen af august anbefales en udsædsmængde på 5 kg vintervikke pr. hektar, mens mængden kan øges til 7 kg pr. hektar, hvis såningen først sker i den sidste halvdel af august. Vintervikken kan købes som renvare og iblandes græsfrøene inden såning eller udsås separat via eksempelvis gødningsskær, afhængigt af såmaskinens udstyr. Frøene bør placeres i maksimalt 1 cm sådybde for at sikre en hurtig og ensartet fremspiring.