+45 96 15 30 00

7. august 2025

Efterafgrøder: Konsekvenser ved udsættelse af såtid

Der gives, som i de sidste par år, ikke nogen form for dispensation hvis høsten driller, og det ikke er muligt at få etableret sine efterafgrøder til tiden. Men til gengæld kan man vælge at indberette at efterafgrøderne er sået senere end fristen, og så få et træk i kvælstofkvoten til næste år.
Det mest anvendte kvotetræk kan ses i nedenstående skema 1. Den kan bruges hvis man vælger at anmelde at efterafgrøderne er sået senere end den fristen 20. august.

Hvis det er pligtige eller husdyrefterafgrøder kan man også vælge reducere i de opsparede efterafgrøder hvis man har nogle. (sidste kolonne)
Hvis du bruger præcisionsudstyr til etablering af dine efterafgrøder, kan du vælge at få reduktionen for sen etablering opgjort for den specifikke sådato. Det kræver, at du har udført og kan dokumentere positionsbestemt og datobestemt såning med udstyr, som har autostyring, og at dit udstyr kan generere logfiler, der kan konverteres til SHAPE-format. Hvis du har det, kan du bruge nedenstående skema 2. til at beregne dit kvotetræk. Også her kan du for pligtige og husdyrefterafgrøder vælge at bruge af evt. opsparede efter afgrøder. (sidste kolonne)

For begge skemaer kræver det, at du kontakter din rådgiver senest 8. september, så det kan blive indberettet senest 10. september. Men gerne hurtigst muligt, da det tidsmæssigt ikke er muligt for rådgiveren at nå det, hvis alle vil have det indberettet i sidste øjeblik.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

LEO BAJLUM

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram