Fremfor at etablere efterafgrøder, kan man i stedet vælge mellem en række alternative virkemidler, som også har en kvælstofreducerende effekt.
Det kan strategisk være godt management at gøre brug af flere virkemidler, da dette kan lette på arbejdspresset inden 20. august, hvor efterafgrøderne skal være etableret. Vi har flere år set at denne dato presser kapaciteten, da mange andre opgaver er i spil på det givne tidspunkt. Søg derfor inspiration til at lette det værste ”tryk” og se hvilke alternativer, der kunne passe ind på netop din bedrift.
I oversigten kan du se, hvilke alternativer til efterafgrøder du kan anvende. Her kan du også se, hvilken omregningsfaktor der anvendes for de forskellige alternativer. Omregningsfaktoren sikrer, at der opnås samme kvælstofreducerende effekt af de forskellige alternativer, som hvis der var anvendt efterafgrøder.
Oversigt over alternativer til pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktor
Alternativ:
Mellemafgrøder
Fra alternativ til efterafgrøde:
2 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.
Mellemafgrøden skal være udlagt senest 20. juli 2023
Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes 20. september 2023
Mellemafgrøden kan bestå af olieræddike og/eller gul sennep
Mellemafgrøde kan også bestå af frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde
Alternativ:
Flerårige energiafgrøder
Fra alternativ til efterafgrøde:
0,8 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Energiafgrøderne skal tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest 31. juli 2023
Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår)
De energiafgrøder, du kan benytte, er: 591 lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel), 592 pil, 593 poppel (0-100 andre træer pr. ha), 599 poppel (100-400 andre træer pr. ha), 594 el og 596 elefantgræs
Alternativ:
Braklagte arealer
Fra alternativ til efterafgrøde:
1 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Brakarealet skal være etableret med græs, der er sået senest 1. januar.
Brakarealet skal etableres på eksisterende omdriftsareal
Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober
Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak
Arealet må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler
Braklagte arealer, der benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, kan ikke samtidig indgå i GLM 4 kravet om 3-meters bræmmer, bruges til opfyldelse af GLM 8 kravet om 4 % ikke-produktive arealer eller til opfyldelse af bioordningen for biodiversitet og bæredygtighed
Alternativ:
Braklagte arealer langs vandløb og søer
Fra alternativ til efterafgrøde:
1 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Brakarealet skal være etableret med græs, der er sået senest 1. januar.
Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober. Vær opmærksom på at de obligatoriske 3-meters bræmmer ikke må fjernes
Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak
Der må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler på arealet, og der må ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til 20. oktober
Brakarealet skal være beliggende imellem vandløbet/søen og et areal i omdrift
Brakarealet skal have en bredde på mellem 9 og 20 meter regnet fra vandløbets eller søens øverste kant (kronekanten)
Brakarealet skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.
Brakarealet kan ikke bruges til opfyldelse af GLM 8-kravet om 4% ikke-produktive arealer eller til opfyldelse af bioordningen for biodiversitet og bæredygtighed
Brakarealet kan ikke overlappe med GLM 4-bræmmen og omvendt. Dvs. at alternativet ikke kan indberettes inden for GLM 4-bræmmen, og at GLM 4-bræmmen ikke kan indgå i alternativet. Alternativet kan dog godt indberettes i direkte forbindelse (udenpå) med GLM 4-bræmmen dvs. fra mindst 3 meter fra vandløbets øverste kant (kronekant) og ind i marken, jf. eksempel 5
Alternativ:
Tidlig såning af visse vinterafgrøder
Fra alternativ til efterafgrøde:
2 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativ og skal være sået senest 7. september
Alternativ:
Efterafgrødeblandinger med N-fikserende arter
Fra alternativ til efterafgrøde:
1 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Der skal anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med et dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma eller lignende virksomhed.
Blandingen må højst indeholde 25 % kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens den resterende del af blandingen skal udgøres af godkendte arter af efterafgrøder
Der må kun bruges udvalgte vinterfaste kvælstoffikserende arter
Kvælstoffikserende blandinger, der indeholder følgende ikke-fikserende efterafgrøder: græs og cikorie skal senest etableres 1. august. Ved disse blandinger er der ikke mulighed for at udskyde etableringstidspunktet
Kvælstoffikserende blandinger, der indeholder følgende ikke-fikserende efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, korn, honningurt, klinte, hjulkrone eller morgenfrue skal senest etableres 20. august. Der er dog mulighed for at udskyde etableringstidspunktet frem til og med 7. september, idet der samtidig korrigeres i kvælstofkvoten for planperioden
Arealet må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden vis destrueres 1. februar
Arealet skal efterfølgende benyttes til en forårssået afgrøde
Der skal kunne fremvises en faktura for den købte færdigblanding ved en kontrol
Alternativ:
Præcisionslandbrug
Fra alternativ til efterafgrøde:
11 ha til 1 ha efterafgrøder
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Ja
Bemærkninger:
Du må gerne udføre præcisionslandbrug på arealer, hvor du senere på sæsonen påtænker at etablere målrettede, pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder, som også skal indgå i opfyldelsen af dine efterafgrødekrav.
Korn eller raps i ren bestand
For at du kan bruge præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder, skal du have udført følgende tiltag:
Tiltag 1: Fastsættelse af kvælstofbehovet for hver mark
Tiltag 2: Udførelse af positionsbestemt gradueret gødningstildeling med udstyr, der har auto- og sektionsstyring samt kantspredningsudstyr
Tiltag 3: Bestemmelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning
Alternativ:
Reduceret kvælstofkvote
Fra alternativ til efterafgrøde:
110 kg N til 1 ha efterafgrøder eller 175 kg N til 1 ha efterafgrøder*
*Omregningsfaktoren til reduceret kvælstofkvote afhænger af, hvor meget organisk gødning, der anvendes på bedriften. Anvendes der mindre end 80 kg N/ha på bedriften, er omregningsfaktoren 110 kg N/ha, mens bedrifter, der anvender 80 kg N/ha eller derover, skal benytte omregningsfaktoren 175 kg N/ha.
Kan overskud opspares til senere planperiode?
Nej
Bemærkninger:
Du kan vælge at erstatte etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder helt eller delvist ved at reducere kvælstofkvoten for din bedrift.
Du kan ikke anvende en større reduktion af kvælstofkvoten end den samlede kvote, du har til rådighed på din bedrift.
Har du spørgsmål vedr. ovenstående alternativer, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...