18. december 2025
En række ansøgningsrunder er blevet udsat
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har valgt at udskyde ansøgningsrunderne for en række ordninger. Grundet udfordringer med at få IT-strukturen på plads inden ansøgningsrundernes åbning. Der er bl.a. tale om ordningerne ”Rydning og forberedelse til afgræsning” og Miljø og Klimateknologi. De store arealordninger, heriblandt grundbetaling og bio-ordninger, samt tilskudsordningerne til lavbundsprojekter og kvælstofvådområder er ikke berørt.
Styrelsen forklarer udsættelsen således:
”Det har været nødvendigt at foretage prioriteringer på udvalgte ansøgningsrunder på projektstøtteområdet. For at sikre at IT-strukturen er på plads, inden vi åbner for ansøgninger, har vi derfor bl.a. valgt at udskyde og sammenlægge enkelte ansøgningsrunder. Overgangen til en ny CAP-periode og krav til it-sikkerhed gør, at alle it-moduler til projektstøtteordninger skal bygges ”fra bunden”. Den opgave har desværre vist sig større end forventet. Det er vigtigt for mig at understrege, at der stadig vil være de samme midler til ordningerne som tidligere planlagt”, siger vicedirektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Jon Simonsen.” (kilde SGAV.dk)
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
JENS CHR. LUNDGAARD
Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET