+45 96 15 30 00

28. februar 2024

Er dine græsmarker klar til vækststart?

Det er vigtigt at vurdere plantebestanden på alle græsmarkerne kritisk. Omkostningerne er stort set de samme uanset om udbyttet er 8.000 eller 10.000 FEN pr. ha som følge af utilstrækkelig plantebestand. Er plantebestanden for lav bør marken omlægges, og en anden mark må udlægges på ny.

For at få et overblik over variationen indenfor og mellem græsmarker kan biomassekortet i CropManager være en hjælp.

Log på cropmanager.dk log på med dit AgroID og vælg "Markanalyser" i menuen til venstre og herefter biomasse i menuen til højre. Herefter vises et kort med biomassen for bedriftens marker, og det er muligt at udpege marker eller områder med lav biomasse som kræver nærmere vurdering.
Figur 1. Biomassekort for bedriftens marker. Farven indikerer biomassen således at en mørkere farve indikerer en kraftigere biomasse.
Strigling eller afpudsning og tromling?
Den generelle anbefaling er, at du kun skal strigle, pudse af eller tromle, hvor der er behov for det. Har du fået taget sidste slæt på så tilpas et tidspunkt i efteråret, at der ikke er nævneværdigt gammelt græs på marken nu, er der ingen grund til at strigle marken. Ligger der så meget gammelt græs, som et delvist indtørret og isolerende lag, at du vurderer, det vil hæmme nyvæksten eller evt. forringe kvaliteten af første slæt, kan du køre marken over med en fingerstrigle. Græsset skal være tørt, så det nærmest smuldrer.

Afpudsning er sjældent en god idé, da der alt for ofte kommer til at ligge for mange bunker tilbage på marken. Hvis du vælger at trimme marken, bør det uanset metode ske inden, at der bliver så meget nyvækst, at du kommer til at klippe i de nye skud. Det må IKKE ligge tilbage i klumper.

Har muldvarpene haft travlt i marken i vintermånederne, skal skuddene jævnes og marken tromles. En tung græsmarkstromle med slæbeplanke er ideel hertil, men en gammeldags græsmarksharve og betontromle kan også fint anvendes.
Ingen kørsel på frost
Uanset hvilket ærinde du har i marken, må du ikke køre, når græsset er frosset. Når væksten er startet, er især de nye friske skud meget følsomme for fysiske skader i frostvejr. Indimellem ser vi slemme skader efter færdsel på frosset græs, hvor sporene står helt tydelige til efter første slæt.
Isåning eller omlægning?
Produktionen i græsmarken bliver kun høj nok, hvis der er tilstrækkeligt med planter og græsset er uden huller.

Ved optælling i sårækken skal du kunne finde flg. plantetal. Bemærk at pletter større end en desserttallerken eller et fodaftryk uden plantedække er utilfredsstillende.
Slæt: 20-30 levende græs- og kløverplanter pr. løbende meter sårække; flest hvor der ingen – eller kun få – hvidkløverplanter findes.
Afgræsning: 30-40 levende græs- og kløverplanter pr. løbende meter sårække; flest hvor der ingen – eller kun få – hvidkløverplanter findes.
De praktiske erfaringer med isåning er desværre ret dårlige, hvilket også bekræftes af forsøg, hvor der heller ikke findes nettomerudbytter for isåning. Er det kun mindre områder – måske op til 5 procent af marken, hvor der ingen, eller kun få, hvidkløver findes, eller max. 10 procent ved bedre hvidkløverbestand, kan du prøve med isåning. Du skal helst anvende en såmaskine med skiveskær og tromle efterfølgende, så frøene får god jordkontakt. Alt andet lige er der større chance for et godt resultat, jo tidligere du isår.

Er marken allerede tvivlsom nu, skal du ikke forvente mirakler, og du bør derfor planlægge at lægge marken om til næste sæson. Mest aktuelt vil det være at reparere mindre pletter eller områder med tynd plantebestand i en i øvrigt god nyudlagt mark fra sidste år.

Er der tale om mindre huller i plantebestanden i marken (under 10 %) kan skaden repareres ved isåning i marts med 10-15 kg pr. ha af den nuværende græsblanding, hybrid rajgræs eller italiensk rajgræs, hvis marken kun skal blive liggende i år. Den bedste fremspiring opnås når frøene får god jordkontakt ved f.eks. såning med skiveskær. Isåning eller nyudlæg skal ske første gang i marts, der er gode kørselsforhold i marken.

Marken bør efterfølgende tromles for at trykke evt. småsten ned i jorden igen og jævne evt. muldskud.
Gødskning
Gødskning er først nødvendig, når dagene er så lange og temperaturen så høj, at den kraftigere vækst vil hæmmes af næringsstofmangel.

Når det er sagt, har vi igennem de senere år nok ikke kunnet undgå at bemærke, at væksten i græsmarkerne begynder tidligere, end før klimaændringerne rigtigt slog igennem. Undgår vi en periode med blæst og frost, som vi ofte har haft i den sidste halvdel af marts, vil det være en fordel at gødske markerne tidligt inden for de kommende par uger. Får vi derimod et omslag i vejret med sne og frost, når væksten først er godt i gang og boostet af gødning, slår det så meget desto hårdere.

Hvornår du skal gødske dine græsmarker, er derfor op til din afvejning af fordele og risici.
Gylle eller handelsgødning
Kvælstoftildelingen kan ske enten i form af handelsgødning eller gylle. Nye forsøg indikerer, at kvæggylle er mere skånsom overfor kløver end handelsgødning. Hvis tildelingen sker i form af gylle, skal man være opmærksom på, at gyllens næringsstofindhold varierer betydeligt og sjældent svarer til normtalsberegninger. Det anbefales derfor, at der foretages en bestemmelse af gyllens næringsstofindhold forud for udbringningssæsonen.
Tildeling af handelsgødning
Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning kan ske ved begyndende vækst. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet.

Den begyndende vækst ses som nye hvide skud på rødderne.
Gødskning af kløvergræs
Gødningsstrategien til kløvergræs bør tilpasses markens udbytteniveau og alder samt den aktuelle bestand af kløver i marken.

Det gælder om at bevare en aktiv bestand af kløver, så der kan produceres protein igennem hele vækstperioden. I det første brugsår anses en gennemsnitlig andel af bælgplanter på 40 til 50 procent som optimal.

Tildelingen af kvælstof bør optimeres efter:
Både udbyttet af protein og foderenheder.
Den aktuelle bestand af bælgplanter.
Græsmarkens alder, dvs. antal brugsår.
Der er god økonomi i at differentiere tildelingen mere mellem de forskellige græsmarker, hvis bælgplanteandelen varierer mellem markerne. En stor andel af bælgplanter i forhold til græs giver en større foderoptagelse og mere mælk. Derfor er det vigtigt at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er skånsom over for bestanden af bælgplanter.
Tabel 1. Kvælstofbehov i supplerende handelsgødning
Kvælstofbehov i supplerende handelsgødning udover 120 kg ammonium-kvælstof i gylle for hhv. hvid- og rødkløvergræs på vandet og uvandet jord ved forskellige kløverandel og brugsår. Beregnet ved en N-pris på 10 kr./ kg N. Bedriftens samlede kvælstofkvote skal dog altid overholdes.
Metoder til bestemmelse af bælgplanteandel
Der er flere muligheder til bestemmelse af bælgplanteandelen i kløvergræs som er listet herunder;
Som noget nyt i 2024 er der på landmand.dk muligt at se kløverandelen i september 2023 på baggrund af satellitdata
Billedark som støtte til visuel vurdering af bælgplanteandelen i hhv. afgræsningsmarker, slætmarker med hvidkløver og slætmarker med hvid- og rødkløver
Cloversense Mobile Free som android app på Google Play
Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man øge antallet af slæt fra fire til fem og især være opmærksom på at få den første slæt taget tidligt.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

PETER BRUUN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram