Er du forberedt til såning af efterafgrøder i dine majsmarker?
Såning af efterafgrøder i majs nærmer sig, og det er vigtigt, at man som landmand forbereder sig godt på denne etablering, da man ellers i værste tilfælde kan risikere både bøder og kvotenedsættelser. Herunder ser du grundene til, at efterafgrøden skal etableres sikkert og godt:
For en husdyrbedrift (over 80 kg N i husdyrgødning pr. ha) medfører underkendelse af én hektar pligtig- og husdyrefterafgrøde en bøde på 1.200 kr. pr. ha samt evt. støttenedsættelse på baggrund af konditionalitet (konditionalitet har erstattet krydsoverenstemmelse). For målrettede efterafgrøder medfører det en kvotereduktion på 175 kg N samt nedsat tilskud/bøde.
Der skal indregnes en forfrugtsvirkning af efterafgrøden på 25 kg N pr. ha til den efterfølgende afgrøde. Denne kvælstofmængde skal efterafgrøden kunne levere.
Hvornår er såning af efterafgrøde i majs aktuelt?
Hvis man ønsker at opfylde kravet om forskellige typer efterafgrøder.
På bedrifter, der gør brug af kvægundtagelsen med op til 230 kg N/ha. til opfyldelse af 80 procent grønne marker, må der kun anvendes rent græsudlæg, græsudlæg med under 50 procent kløver eller lucerne. Der må også bruges cikorie i renbestand eller en blanding af græs og cikorie.
I marker, hvor man ønsker at så majs i mere end 3 år i træk på baggrund af de nye GLM-krav om afgrøderotation (GLM7).
Hvor man ønsker at holde jorden bevokset hele året for at reducere tab af næringsstoffer.
Hvor man ønsker en græsbevoksning på marken for at modvirke erosion eller begrænse udslæbning af jord på vejene.
Pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder i majs samt efterafgrøder til opfyldelse af 80 pct.-kravet i kvægundtagelsen med op til 230 kg N pr. ha, må tidligst nedvisnes eller destrueres 1. marts. Kravet til plantedække ved en fysisk kontrol for pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder er mindst 30 planter pr. m2, hvor efterafgrøder i 80 pct. kravet mindst skal dække 20 pct. i perioden 1. november til 1. marts, dog krav om 40 pct. dækning hvis græsset er sået på 50 pct. af arealet (mellem rækkerne).
Marker med hanespore, grøn skærmaks eller større mængder kvik er mindre egnede til etablering af efterafgrøder i majs.
På grundlag af markforsøg og praktisk erfaring gives anvisninger for etablering af efterafgrøder i majs nedenfor.
Såmetode for efterafgrøder
Efterafgrøder skal sås med en såmetode, der sikrer en hurtig fremspiring og en høj markspiringsprocent. Det kan opnås, hvis frøene placeres i 1,5 til 2,0 cm dybde med fast jord omkring frøene, så vandet kan trække hen til frøene. Græsset sås, så der er ca. 15 cm mellem efterafgrøde og majsrække. Det kan opnås ved at så efterafgrøden i tre såspor med 20 cm afstand eller i fire såspor med 14 cm afstand. Ved kontrol skal efterafgrøden fremstå veletableret og dækkende på arealet.
Den bedste såmetode
Radsåning, hvor et trykhjul sikrer en ensartet og præcis sådybde og at jorden klemmes til omkring frøene, så de har kontakt med fast jord, sikrer en god etablering af efterafgrøden. Denne metode giver en sikker fremspiring – også under tørre forhold. Der er radsåningsudstyr både med og uden radrenser.
GST Row Seeder som radsår efterafgrøde i 4 såspor mellem to majsrækker. Såmaskinen er ikke kombineret med en radrenser og egner sig godt til såning af efterafgrøde i pløjefri dyrket majs med planterester på jordoverfladen. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES Innovation.
Ingemann Larsen har udviklet udstyr til radsåning med trykhjul og dybdestyring. Udstyret kan monteres på alle typer radrensere. Radafstanden kan justeres, og der kan monteres 3 eller 4 såskær mellem to majsrækker. Foto: Ingemann Larsen A/S.
En gammel radsåmaskine kan med lidt fingersnildhed rigges om til såning af efterafgrøde. For at få en god etablering skal slæbeskærene bruges ved såning kun fjernes/afblændes i majsrækken.
Den dårligste såmetode
Bredspredning af efterafgrøden med en spredeplade er den mest risikable metode, og den giver som regel en lav markspiring - især under tørre forhold.
Såtidspunkt, arter og udsædsmængder i majs efter majs/korn
Efterafgrøden skal være spiret godt frem, før majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli. Omvendt må efterafgrøden ikke blive så kraftig, at majsen generes.
Alm. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 4-5 blade, fordi den forholdsvis hurtigt vokser til. Tetraploide sorter vokser hurtigere til end diploide sorter. Omvendt har tetraploide sorter større frø, så der kun sås godt halvt så mange frø pr. kg frø. Derfor skal udsædsmængden være større af tetraploide sorter.
En blanding af alm. rajgræs og cikorie egner sig til såning, når majsen har 4-5 blade. Cikorie har en stor spirevillighed og tåler skygge. Den udvikler en dybtgående pælerod, som kan samle kvælstof op i større dybde end alm. rajgræs. Da den har små frø, skal den radsås med dybdestyring.
Ital. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 6-7 blade, da den vokser hurtigt til.
Se forslag til efterafgrøder og udsædsmængder i tabel 1.
Tabel 1. Såtidspunkt, efterafgrøde og udsædsmængde i majs efter kløvergræs.
Læg evt. 20-30 kg kvælstof pr. ha ud langs rækkerne i forbindelse med radrensning, så kvælstofforsyningen til majsen er tilstrækkelig, selvom efterafgrøden skulle blive lidt for kraftig. Det er særlig vigtigt på arealer med et lavt kvælstofniveau, f.eks. i majs efter flere års majs- eller korndyrkning.
Samlet strategi for ukrudt og efterafgrøde
På arealer uden hanespore og uden problemukrudt som ærenpris, storkenæb og snerlepileurt vil en enkelt sprøjtning 3-4 uger efter såning af majsen, efterfulgt af radrensning i forbindelse med såning af efterafgrøden, normalt give en tilstrækkelig bekæmpelse af ukrudtet. På marker med stort ukrudtstryk og de ovennævnte problemukrudtsarter vil det ofte være nødvendigt med to sprøjtninger og en radrensning. Men specielt i år har majsens udvikling været ekstremt hurtig, og majsen er allerede så langt fremme, at en 2. sprøjtning ikke alle steder vil kunne nås inden radrensning og såning af efterafgrøde.
Hvis du ikke har behov for efterafgrøde i alle majsmarkerne, vil det være en fordel at droppe efterafgrøden på marker med hanesporer, da de spirer over en lang periode. Ved at undlade såning af efterafgrøde og specielt radrensning undgår vi at provokere flere hanesporer til at spire.
Ellers er strategien mod hanesporer, at første hold af hanespore skal bekæmpes effektivt sammen med det tokimbladede ukrudt ca. 2-3 uger efter såning, når majsen har to blade, eller når ny-fremspirede hanesporer har maks. to blade. Næste hold hanespore vil normalt være fremme med et par blade 7-10 dage senere. Det anbefales at foretage en kemisk bekæmpelse, da radrensningen ikke bekæmper hanespore inde i rækken. Der bør være minimum 4-5 dage mellem sprøjtning og såning af efterafgrøden.
Efter såning af efterafgrøden kan sent fremspirende hanespore bekæmpes med Tocalis/StarshipMax. Der er god effekt på små hanespore. De sent fremspirende hanespore vil sætte langt færre frø end første hold. Frøsætningen på de tidligt fremspirende hanespore er en faktor 10 større end hanespore, som spirer frem efter majsens 4-bladstadie. Tocalis må max. anvendes tre gange, og StarshipMax max. to gange.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
