Etablering af efterafgrøder

Høsten står for døren, og dette medfører en stigende opmærksomhed vedrørende etablering af efterafgrøder. Dette inkluderer valg af tidspunkt for såning før eller efter høst, valg af arter og metoder til etablering.

Efterafgrøderne kan med lidt held nedsætte udvaskning af nitrat fra rodzonen på landbrugsarealer. Efterafgrøder har generelt været udskældt i mange år, men med stigende fokus på gødningsforbrug og jordbiologi har efterafgrøderne fundet deres plads i sædskiftet.

Hvis det erfaringsmæssigt er problematisk at nå etablering af efterafgrøder efter høst, bør man overveje at etablerer efterafgrøder 2-3 uger før høst. Olieræddike har vist sig at egne sig godt til etablering før høst.

Efterafgrøder spredt før høst i hovedafgrøden har potentiale til at sikre en øget opbygning af kulstof og reduktion af kvælstofudvaskning, hvis etableringen er succesfuld. Desværre har mange landmænd haft dårlige erfaringer med at sprede efterafgrøder før høst, primært fordi færre frø spirer, snegle spiser efterafgrøden eller høstmaskinerne ødelægger de spæde planter som står i bunden af afgrøder. Et andet problem er, at tidlig etablering kan føre til veludviklede efterafgrøder, som kan være til gene under høstarbejdet, men dette er sjældent et problem.

Forsøgsmateriale fra landsforsøgene 2020 har vist tendens til markant lavere fremspiring af efterafgrøder sået ud før høst kontra efterafgrøder sået efter høst. Der tilstræbes derfor en udsædsmængde 20-30% højere end ved såning efter høst. De anbefalede udsædsmængder før høst kan ses i tabel 1.

Tabel 1 - Anbefalede udsædsmængder til etablering af efterafgrøder før høst.

Det er vigtigt at være opmærksom på en øget risiko for snegleangreb, når man etablerer afgrøden før høst. Hvis der tidligere har været erfaringer med snegleangreb på området, anbefales det at sprede sneglegift samtidig med spredning af frøene.

Ved etablering af efterafgrøder før høst, er det en god idé at vælge sorter med lav vækst. Dette sikrer, at efterafgrøden ikke bliver til gene under høsten af hovedafgrøden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at etablering af efterafgrøder før høst resulterer i en længere vækstperiode, hvilket øger risikoen for blomstring og eventuel frøsætning i efterafgrøden. Hvis efterafgrøden sætter frø, kan det skabe problemer med olieholdige spildfrø i de næstfølgende afgrøder. Det er derfor vigtigt, at sorten har en sen blomstring for at undgå dette. Se tabel 2 for olieræddikesorternes egenskaber og hold fokus på lav tendens til blomstring.

Etableringstidspunktet for efterafgrøden i hovedafgrøden før høst er ikke altafgørende, så længe det fortages 1-3 uger før anslået høstdato. Til gengæld er fugt og nedbør altafgørende for en sikker fremspiring og kan derfor godt betale sig at udsætte såning 1-2 uger, hvis det er tørt og der ikke er udsigt til nedbør. Etableringstidspunktet er dog lidt en balancegang, da en for tidlig etablering kan resultere i for store efterafgrøder til høst og en eventuel kørsel skade fra høstarbejdet vil skade efterafgrøden. Det er vigtigt at halmen snittes og fordeles over hele mejetærskerens bredde, kontroller både snitteknive og modskær for ordentlig findeling. Dårlig fordeling af halm hæmmer væksten af små efterafgrødeplanter.

Det kan være udfordrende at opnå en ensartet spredning af småfrøet arter i marken, men dette problem kan løses bedst ved at bruge en gødningsspreder med en bom (bomspreder). Alternativt kan man montere spredeaggregater på bommen af en marksprøjte. Når det kommer til anvendelse af en centrifugalspreder, er det en effektiv løsning til relativt store frø som olieræddike. 

Her kan man opnå en god fordeling over en spredebredde på op til 24 meter. Under optimale forhold, hvor vindhastigheden er under 2 meter pr. sekund og terrænet er fladt, er det endda muligt at sprede frøene over en afstand på op til 30 meter. Vær dog opmærksom på, at cirka 10% af olieræddikefrøene kan blive knust under spredningen. Disse knuste frø vil hovedsageligt blive spredt inden for en radius af 5 meter på begge sider af centrifugalsprederen.

Etablering af efterafgrøder efter høst er som regel en mere sikker etableringsmetode, dog kan etableringen i praksis være udfordret grundet krav til sådato og travl høstperiode. Som sagt skal efterafgrøden senest være etableret d. 20. august, og det gælder både målrettede-, pligtige- og husdyrefterafgrøder.

Udfordringen opstår, da udviklingen af efterafgrøden er meget afhængig af tidspunktet for såning, som igen afhænger af hovedafgrødens høsttidspunkt. Hver dag såningen udsættes i august, mindskes kvælstofoptagelsen med cirka 1-2 kg kvælstof pr. hektar. Såning efter høst er mest velegnet i områder i landet, hvor vårbyg og vinterhvede høstes tidligt. Det er også vigtigt om muligt at planlægge høst af kornet, så der høstes først i de marker, hvor der skal etableres efterafgrøder, og så bør såningen af efterafgrøden prioriteres også i den travle høstperiode.

Såningen af efterafgrøden kan udføres direkte i stubben ved hjælp af en skiveskærssåmaskine, en kombisåmaskine eller en radsåmaskine efter en forudgående harvning. En alternativ metode er at montere en centrifugalspreder enten foran traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebredde, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøene blive nedharvet, mens resten lander på den opharvede jord. Dette resulterer normalt i en effektiv og forholdsvis billig etablering. Jordbehandling i forbindelse med etablering af efterafgrøderne er med til at reducere problemet med snegle, men der er stadig en risiko for at snegle kan være et problem.

Da vi ikke længere har MFO-efterafgrøder i sædskiftet er kravet om to arter i blanding som efterafgrøder også væk. Blandinger med to arter kan dog fint bruges fortsat og kan også vise sig at være en fordel i forhold til etablering og biodiversitet.
Det er vigtigt at tage hensyn til sædskiftet ved valg af efterafgrødearter. Ved at dyrke de rigtige arter kan man opleve en sanerende effekt af forekomsten af visse sædskiftesygdomme. Men samtidig kan efterafgrøder også bidrage til spredningen af andre sædskiftesygdomme.

Generelt er potentialet for optagelse af kvælstof gennem efteråret størst i arterne som Olieræddike, Gul sennep og Honningurt. Oplevelsen har dog også været et i udfordrende år med sen etablering og meget nedbør, der kan kornarterne nemmere nå den ønskede dækning af jorden.

Vær særlig opmærksom på valg af efterafgrøder i sædskifter med raps, roer og kartofler. Uomsat organisk materiale som halm og græs kan øge forekomsten af rodfiltsvamp. Selvom korsblomstrede afgrøder generelt kan mindske angreb af rodfiltsvamp, er der eksempler på, at gul sennep kan have en negativ effekt på udbyttet på grund af øget forekomst af rodfiltsvamp. Dette er ikke tilfældet med olieræddike, derfor anbefales det at bruge olieræddike inden lægning af kartofler. Gul sennep kan i rapssædskifter opformere kålbrok og anbefales derfor ikke.

Forsøg har vist at rug som efterafgrøde kan have negativ udbytteeffekt på næstfølgende vårsæd. Hvad den konkrete udbyttenedgang skyldes vides endnu ikke, men der formodes at rug udskiller nogle væksthæmmende stoffer der kan være til gene for kornet næste forår og der anbefales derfor ikke at bruge rug som efterafgrøde.

I nedenstående tabel kan ses de anbefalede udsædsmængder af en række arter af efterafgrøder.