Få mest muligt ud af dine efterafgrøder og planlæg destruktionen nøje

Ifm. destruktioner er det fornuftigt at stoppe op og stille sig selv spørgsmålene; Hvornår er det fornuftigt at destruere mine efterafgrøder? og hvordan bør det gøres?

Generelt gælder at jo længere en efterafgrøde står på marken, desto flere næringsstoffer vil den optage. Så i forhold til næringstoffer bør efterafgrøden blive stående vinteren over. Specielt på sandjord er det vigtigt at efterafgrøden bliver stående urørt på marken så længe som muligt.

Nogle arter vil normalt udvintre helt eller delvist – dette gælder f.eks blanding af olieræddike og honningurt. Andre vil overvintre f.eks blanding af korn hvor vinterrug indgår og græs.

Ifølge landbrugets egen Glyposathandlingsplan, anbefales nedvisning af efterafgrøder generelt ikke, hvis formålet blot er at efterafgrøden skal falde sammen. Der kan dog være andre grunde til nedvisning først og fremmes bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt.

Er der kvik eller andet rodukrudt i efterafgrøden anvendes glyphosat. Der kan opnås en god effekt i efteråret, så længe der er vækst i planterne og der sker en transport af glyphosat ned i udløberne. Dog bør man ikke vente til ind i november, da effekten så vil dale.

Sænk farten og anvend en stor vandmængde på 180 til 200 l vand pr. ha, hvis sprøjtevæsken skal trænge ned i en stor plantemasse af efterafgrøde, selv om der normalt anbefales en mindre vandmængde ved sprøjtning med glyphosat. Den første nattefrost er ikke til hindring for fuld effekt af glyphosat mod kvik. Efter en normal vinter vil kvikken ikke være i vækst til behandling med glyphosat i det tidlige forår.

Husk at kvik skal have tre blade for at opnå tilstrækkelig virkning, og vent mindst 7-10 dage før jorden røres.

Hvor jorden er så leret at det kan være vanskeligt at lave et godt såbed når der forårspløjes, kan det være formålstjenligt at destruere efterafgrøden inden vinter, så der kan laves en god pløjning. Efterafgrøden kan nedpløjes direkte hvis den ikke er alt for kraftig. Er der tale om en kraftig efterafgrøde – uden rodukrudt, kan efterafgrøden brakpudses – eventuelt nedvisnes med 540-720g glyphosat pr. ha. Glyphosat i sammenpløjninger.

Ved pløjefri dyrkning skal glyphosatanvendelsen mod ukrudt og efterafgrøde på lettere jordtyper afvente forår, for at udnytte efterafgrøden bedst. På lerjorde, hvor der planlægges en vinterharvning, må behovet for glyphosat vurderes inden harvning, da der igen skal ske en behandling i foråret inden såning.

En frøgræsmark, kornefterafgrøder eller groft græsukrudt er ofte lig en nedvisning, ikke nødvendigvis den 20. oktober, men inden jul. Det vigtige med nedvisningen er at få de døde planter til at slippe jorden, således at etableringen af den nye afgrøde bliver lettere.
Græs og korn er ikke så hurtigt omsættelige og derfor skal der pløjes, så tidligt som muligt.

Til nedvisning af rajgræs anvendes 540-720 g glyphosat pr. ha.
Rødsvingel, andre svingler og engrapgræs kan nedvisnes med 1080-1440 g glyphosat pr. ha.
I rødsvingel er vist, at tromling lige før sprøjtning øger effekten.

Er der etableret en græsefterafgrøde, gælder samme forholdsregler for en faglig vurdering af behovet for nedvisning med glyphosat. De anvendte græsefterafgrødetyper er ikke så kraftige, så en god pløjning vil nedbringe græsset på furebunden. Der kan udføres nedvisning af sammenpløjninger, så græsefterafgrøden ikke sætter frø, som kan spredes i marken.

Den blågule blanding, som ses mange steder, er to plantearter, som er meget nemt omsættelige, og derfor er det sjældent nødvendigt at gøre noget ved denne efterafgrøde.

Planterne fryser normalt væk og rådner hurtigt efter de første nætter med frost. De fleste år vil man sagtens kunne nedpløje efterafgrøden direkte efter vinteren. Er efterafgrøden blevet meget kraftig, så den kan slæbe i plov, gyllenedfælder og såmaskine, er det en fordel at få slået efterafgrøden af.
En tromling i frostvejr er også en mulighed, da det ødelægger stænglerne og safttransporten i planten stoppes.
De store efterafgrøder har også en stor rod, som har bidraget positivt til en jordløsning, hvorfor en pløjning ofte kan undværes.

Husk, at efterafgrøderne i majs først må destrueres efter den 1. marts 2025.

For de efterafgrøder, der er med kvælstoffikserende planter, er destruktionsfristen den 1. februar 2025.

HUSK hvis arealer også er omfattet af GLM 5-kravet om jorderosion, må du ikke nedpløje efterafgrøderne i perioden 1. oktober til 15. februar inden for det erosionsfølsomme område.

En efterafgrøde som denne kan sagtens nedpløjes direkte