+45 96 15 30 00

6. august 2025

Forbud mod en række produkter med fluorholdige aktivstoffer

Miljøstyrelsen forbyder 10 markedsførte produkter, der indeholder aktivstoffet fluazinam, fluopyram og mefentrifluconazol. Det vil få store konsekvenser ved dyrkning af korn, frø, majs og - ikke mindst - kartofler. Dertil forbydes 15 produkter, der også indeholder fluorforbindelser.
I december 2024 udgav GEUS rapporten TriFluPest. Rapporten konkluderer, at de fem aktivstoffer i forskellig mængde kan danne TFA som nedbrydningsprodukt. Det har efterfølgende medført, at Miljøstyrelsen har og er i gang med at revurdere de produkter, der indeholder disse fem aktivstoffer inkl. et sjette aktivstof, hvor der på europæisk plan er kendskab til dannelse af TFA.
Efter en partshøring hos producenterne har Miljøstyrelsen foretaget en første runde med afgørelser. Det har medført, at godkendelsen af de produkter vist i tabellen tilbagekaldes og bliver forbudte at anvende efter de anførte datoer.
Oversigt over produkter og aktivstoffer, der forbydes på baggrund af dannelse af TFA

PRODUKT

Balaya, Himalaya Pro
Propulse, PRO-Tector
Shirlan Ultra, Banjo 500 SC, Zignal 500 SC, Vendetta, Kunshi, Vamos
Revyona
Othello OD
Quartz ES, Saracen Delta Max, Diflanil 500 SC, JURA, Purelo
Lenvyor
Ohayo, Dalimo, Winby, Frowncide
Hinode, LFS Flonicamid

AKTIVSTOF

Mefentrifluconazol
Fluopyram
Fluazinam

Mefentrifluconazol
Diflufenican
Diflufenican

Mefentrifluconazol
Fluazinam
Flonicamid

SALGSFORBUD

31. december 2025
31. december 2025
31. december 2025

30. august 2025
30. august 2025
30. august 2025

30. august 2025
30. august 2025
30. august 2025

ANVENDELSESFORBUD

16. juli 2026
30. september 2026
30. september 2026

31. december 2025
31. december 2025
31. december 2025

31. december 2025
31. december 2025
31. december 2025
For produkter med indhold af fluopyram og fluazinam, der er markedsført, er der givet en længere frist for salg og afvikling på hhv. 6 måneder for salg og efterfølgende 9 måneder til anvendelse. For produkterne Balaya og Himalaya Pro er givet en kortere frist for afvikling på 7 måneder efter salgsforbud. Til grund for denne afgørelse ligger en vurdering af, at der ikke er fuldgode alternativer.

Det betyder, at produkter med længere udfasning kan anvendes i vækstsæson 2026. De resterende produkter har fået en kort afviklingsfrist på kun 6 måneder.

Yderligere afgørelser afventer

Der er flere produkter, som tilhører gruppen af PFAS-pesticider. Miljøstyrelsen har meddelt, at man stadig er i gang med sagsbehandling af disse produkter. Derfor forventes først en afgørelse efter august 2025. Så længe sagsbehandlingen ikke er afsluttet, kendes ikke konsekvenserne for disse produkter. De andre produkter, som der er udmeldt forbud for – bortset fra fluazinam-produkterne – indeholder de samme aktivstoffer som dem, der stadig mangler at blive behandlet.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver hos Fjordland...

MICHAEL RIIS

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
inboxprinterphone-handsetpie-chartcrosswarning linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram