Fritfluens 3. generation vil typisk optræde fra midten af august og hen i september.
Dens larve er 3-4mm lang og hvid/gullig.
De foretækker tørre og varme forhold, 20 grader er optimalt.
Sen såning og at holde stuben sort efter høst er de bedste bekæmpelsesmuligheder.
Striber af spildkorn efter halmstreng eller græsser i stuben vil oftest være årsag til angreb i vintersæd.
Dog kan meget tidlig sået korn det vil sige før 1. sept. og især rug, nå at blive angrebet i efterår på 1,5-2 bladsstadiet.

Foto: SEGES. Fritfluelarver

Er der lagt æg i stub eller græs, kan larven arbejde sig op i efterfølgende afgrøde, på trods af jorbearbejdning inden såning.
Den foretrækker at lægge æg i korn med 1,5-2 blade, det gælder både spildkorn og nysået korn.

Ved angreb bliver planter gule og visner kort efter fremspiring, bladet kan også let trækkes op.
Nede i basis kan planten skilles ad og fritfluens larve kan findes,
Bedste bekæmpelse er at holde marken sort efter høst og indtil såning, hvis der frygtes angreb af fritfluen.
Større angreb er dog sjældne, men vær opmærksom på tidligere historik, temperaturen, spildkorn og din planlagte såtidspunkt, i forhold til om marken skulle holdes sort fra høst.

Bygfluen er 4-5mm lang, gul med mørke striber, æggene er ca 1 mm i længde, hvide og aflange.
Bygfluerne flyver fra august og lægger sine æg i september, alle kornarter kan angribes i efterår.
Larven fra efteråret overvintrer inde i selve skuddet, lige over rødderne.

Faktorer der taler for angreb af bygfluer er blandt andet:

Foto: SEGES. Bygfluen, gul med sorte striber.

Angreb fra efterår ses i forår ved løgagtige opsvulmede skud, hvor i der oftest kan findes en larve hvis den skilles ad.
Der er ingen godkendte midler.
Kraftige angreb kan dog i områder gøre isåning aktuelt til forår.
Dog er angreb i vintersæd ofte af svag karakter, da resten kan kompensere for de manglende planter.