+45 96 15 30 00

29. januar 2026

Gødskning af vinterraps foråret 2026

Sommeren og efteråret gav forskellige udfordringer for etablering af vinterraps, den tidlige høst gav gode forhold til at etablere de tidlige marker, mens etablering omkring 15.-25. august var anderledes udfordret af dårlig fremspiring, grundet meget tørre forhold.

Dog har det lange milde efterår gjort at der på trods af sen og uens fremspiring stadig er ganske pæne rapsmarker langt de fleste steder, om end der på en del marker er store variationer størrelsesmæssigt.

Strategi for kvælstof i foråret

Der anbefales til foråret at de svagt udviklede marker tildeles en større mængde kvælstof tidligt, gerne 80 kg N/ha.
Hvorimod de kraftige marker i samme omgang tildeles en mindre mængde kvælstof, ca 40kg N/ha.

Vær opmærksom på at anden tildeling i kraftige marker ikke børe være meget end 3 uger fra første tildeling, hvis der har været tildelt en lav mængde kvælstof første gang for at forhindre din mark løber tør.

Delingsstrategi: tabel 1

I tabel 1 er der forslag til delingsstrategier i din vinterraps på baggrund af dine erfaringer for lejesæd, om der tildeles gylle i foråret samt evt. efterårstildeling.

Har du ingen husdyrgødning til dine rapsmarker i foråret, vil langt de fleste rapsmarker kunne klare sig med en todelt strategi til foråret.

Har du erfaringer med lejesæd kan du med fordel tredele gødning i foråret for at bedst mulig forebygge lejesæd. Den sidste tildeling kan evt. udføres omkring blomstring med flydende gødning.

Generelt anbefales der ikke at overskride 40 kg N/ha i flydende gødning omkring blomstring eller at blande det med planteværnsmidler for at mindske risikoen for svidninger af afgrøden.

Blandes der med planteværnsmidler, anbefales det at tilføre max 20 kg N/ha.

Ved granulerede gødninger til den sidste tildeling, sætter planterne den fysiske grænse, den bør være før blomstring af hensyn til slagskader, samt inden planterne fysisk får en højde hvor det bliver svært at sprede gødningen jævnt.

Næringsstoffer

Anvendes der ikke husdyrgødning bør du have fokus på at fosfor og kalium bliver tilført gennem handelsgødning.
De bør tildeles i den tidlige tildeling, eller i både den første og anden tildeling. Fosfor og kalium tildeles på baggrund af markens gødningshistorik, jordbundstype, forventet udbytte, samt jordbundsanalyser.
Dette vil der være taget højde for i din gødningsplan.

Svovl til din vinterraps er vigtigt, behovet er ca 30-40 kg /ha det tildeles med handelsgødning.
Størstedelen af svovlet skal gerne tildeles med første tildeling, brug derfor gerne svovlholdige gødninger som startgødning til din raps, især hvis rapsen også får kvælstof gennem gylle.
Svovlsur ammoniak (NS 21-24) eller NS 26-15, NS 26-13 kan være oplagte valg, udfordringen med svovlsur ammoniak er at den kan være svær at sprede tilfredsstillende på større arbejdsbredder, og kan også stille krav til indstilling af gødningssprederen.
Meget kraftige marker med lav tildeling af kvælstof tidlligt forår hvor der evt. gradueres, kan i samme ombæring få en kritisk lav tildeling af svovl som konsekvens.
Hav derfor fokus på at holde tildeling af svovl oppe, da undergødskning af svovl kan medføre stort udbyttetab.
Derfor kan det ved lav kvælstoftildeling være nødvendigt at eftergødske med svovl.
I tørre forår på sandede jorde (JB 4 og derunder) med høje reaktionstal (over 6,5) anbefales det at tildele bor, gerne 1-2 kg pr/ha ved faste gødninger eller 300-600 gr/ha udsprøjtet.
Bormangel viser sig ved rødlige blade, korte internodier, samt senere hen dårligt udviklet blomsterstand
Ved kørsel med borholdigeprodukter skal din marksprøjte være helt rengjort. Især ved foregående kørsel med ´minimidler´ Cossack, Atlantis OD, og Hussar OD blandt andre.
Vær OBS på hvilke midler der kan blandes med borholdige produkter.
Der er før set ærgerlige skader på vinterraps som følge af borprodukter i en sprøjte der ikke har været rengjort tilfredsstillende.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

LASSE CHRISTENSEN

Trainee Planteavl
READ CASE STUDY
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram