Gradueret gødskning - faglig vinkel

I danske forsøg, er der opnået varierende resultater ved gradueret tildeling af gødning. I en del forsøg er der ikke opnået merudbytte, og i andre er der opnået beskedne merudbytter. Det giver sig selv, at jo mere uensartet den enkelte mark er, desto større vil en eventuel gevinst være. Forsøgene i Danmark er primært lavet hvor der ikke anvendes husdyrgødning. Måske vil forskellen være større hvor der igennem mange år er anvendt husdyrgødning, pga. større variation i den organiske kvælstofpulje.

 Danske forsøg viser merudbytter på 0,6 hkg i vinterhvede og 200-400 kg i vinterraps. I Danmark antager man – på baggrund af forsøg og erfaringer at udbyttepotentialet er 1-2 hkg pr ha i korn.

Når ”kvælstofhammeren” rammer i 2027 og frem, bliver det meget vigtigt at vi får optimalt udbytte af hvert eneste kg kvælstof der tilføres. Så når der nu ikke (sandsynligvis) bliver mulighed for at gødske til topudbytte i alle dele af marken, vil det være bedst at gå efter højt gennemsnit i hele marken fremfor pletter med topudbytte. Det handler om at placere sig på den stejle del af udbyttekurven i hele marken.

Vi ved jo at lejesæd koster udbytte og giver høstbesvær – så det skal vi helst undgå. Ved at omfordele gødning i marken efter ”Robin Hood princippet”, sikres at der ikke gives for meget gødning til de områder i marken hvor afgrøden i forvejen er godt forsynet med næringsstoffer. Dette vil alt andet lige give mere ensartede marker med mindre lejesæd. Det bekræftes af praktikere at markerne fremstår mere ensartede efter overgang til gradueret tildeling og dermed giver mindre høstbesvær.

Behov for vækstregulering bestemmes af flere faktorer. Såtidspunkt, udsædsmængde, tidligere års afgrøder og tildeling af husdyrgødning for blot at nævne nogle væsentlige elementer.

Gødskningsstrategi, hvor der tages hensyn til hvor kraftig afgrøden er ved 1. tildeling har ligeledes stor effekt på graden af lejesæd. Endelig er variationen i den enkelte mark selvfølgelig også med til at bestemme graden af lejesæd og det er her den graduerede tildeling kan have sin berettigelse. Hvis udsædsmængden også gradueres vil vækstreguleringsmidler i de fleste tilfælde være overflødig.

Jo færre næringsstoffer der tabes til omgivelserne desto mere gavn får vi af den tilførte mængde gødning – og det er da i alles interesse. Det vurderes at graduering kan reducere udvaskningen med 1-3 kg kvælstof pr ha. Det lyder måske ikke af meget, men det kan faktisk godt have en ret stor effekt når vi fra 2027 og frem skal optimere på gødningsplanen. I NUAR (Ny Udledningsbaseret ArealRegulering), bliver gradueret kvælstoftilførsel sat til en effekt på 4%.

De fleste moderne traktorer og maskiner er bygget til at kunne disse ting – nogle gange skal der dog betales for at få gjort muligheden tilgængelig. Der er ligeledes muligheder for at opdatere ældre maskiner til at kunne udføre disse opgaver. Teknikken er tilgængelig og den fungerer godt i praksis.

Det vurderes at i 2025 blev der anvendt en eller anden form for præcisionsjordbrug på over 80% af arealerne i DK.
Som med alt nyt skal man påregne at skulle bruge noget tid på at sætte sig ind i brugen af disse løsninger – og i god tid inden det skal anvendes i marken. Ligeledes skal man nok også erkende at hvis man har svært ved edb og teknik – er det nok bedre at købe sig til denne opgave.

Bliver vi rige af at praktisere præcisionsjordbrug?
Næh, det skal vi vist ikke regne med, men hvis vi kan være med til at optimere brugen af indsatsstoffer (gødning, såsæd og planteværnsmidler) vil det være en tilfredsstillelse for de fleste. I takt med at flere muligheder viser sig på dette område vil det nok skulle betragtes som ”License to produce”.