Det er snart tid for et tjek af dine græsmarker. Vurder plantebestanden på alle græsmarkerne kritisk. Omkostningerne er stort set de samme uanset om udbyttet er 8000 eller 10.000 FEN pr. ha.
Tommelfingerreglen for ønsket plantebestand er:
Slætmarker: 20-30 græsmarksplanter pr. meter sårække
Afgræsningsmarker: 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække
Er plantebestanden for lav bør marken omlægges. Den nye mulighed for at få 1500 kr/ha ekstra i tilskud til græsmarker, der er over 2 år gamle skal selvfølgelig overvejes. Det kræver blot et flueben i EU-ansøgningen, Men som hovedregel falder udbyttet i en slætgræsmark med 5-10% for hvert år. Så ved et udbytteniveau på 10.000 Fen/ha og med en pris på 1,50 kr/FEN går det nogenlunde lige op. Og jo længere græsmarkerne ligger desto mindre forfrugtsvirkning bliver der samlet i sædskiftet. Så det er stadig den enkelte marks kondition og potentiale der skal afgøre om marken skal lægges om.
Billede 1. Der er stor forskel på græssorternes persistens, og dermed plantebestand især i ældre marker.
Klargøring
Græsmarken har ikke gavn af tromling, men hvis der er muldvarpeskud, småsten på overfladen eller den er meget ujævn, kan det være nødvendigt med en tromling. Undgå at tromle forud for nattefrost.
Gødskning
Fra midt i marts når der er begyndende vækst i græsset tildeles handelsgødning med 40-50 kg N/ha og 15-20 kg svovl. Hvis der bruges forsuret gylle kan gødskningen med svovl klares med en NS 27-4. Gyllen gives så snart der kan køres uden at lave spor. På lave marker og på vandlidende arealer kan det overvejes om gyllen helt skal droppes til 1. slæt og erstattes med ren handelsgødning.
Disponering af gødning
Mange har købt dyr gødning, men i de fleste tilfælde vil der stadig være økonomi i at bruge kvoten af kvælstof. Hvis du har marker med høj kløverandel kan der dog være ide i at reducere i mængden af handelsgødning eller helt undlade handelsgødning, specielt hvis gyllen kommer tidligt ud eller der køres med biogylle. Vi har gode erfaringer med at undlade gylle til majs efter kløvergræs og i stedet bruge gyllen til slætgræs eller korn. På Jb 1 skal man dog være opmærksom på kaliforsyningen i majs efter kløvergræs, hvis der ikke gives gylle. Her kan det være nødvendigt at give 100-200 kg kali 50 pr. ha.
Gødskning i forhold til kløverbestand
Det gælder om at bevare en aktiv bestand af kløver, så der kan produceres protein igennem hele vækstperioden. I det første brugsår anses en gennemsnitlig andel af bælgplanter på 40 til 50 procent som optimal.
Tildelingen af kvælstof bør optimeres efter:
Både udbyttet af protein og foderenheder.
Den aktuelle bestand af bælgplanter.
Græsmarkens alder, dvs. antal brugsår.
Der er god økonomi i at differentiere tildelingen mere mellem de forskellige græsmarker, hvis bælgplanteandelen varierer mellem markerne. En stor andel af bælgplanter i forhold til græs giver en større foderoptagelse og mere mælk. Derfor er det vigtigt at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er skånsom over for bestanden af bælgplanter.
Kend indholdet i gyllen
Tabel 1. Forslag til fordeling mellem marker og mellem slæt. Tal markeret med fed angiver det samlede N-behov og tallene i parentes angiver behovet til de enkelte slæt. Bedriftens samlede kvælstofkvote skal dog altid overholdes. * er kløverandelen i hvidkløvergræs over 50 pct. bør N-tildelingen til første slæt øges til 120-150 kg N pr. ha for at blandingen ikke ”vælter” og bliver ren hvidkløver.
En forudsætning for en omfordeling af gødning og gylle mellem marker er at vi kender indholdet af kvælstof og specielt ammonium i gyllen. Det anbefales derfor, at få lavet en gylleanalyse på tankniveau forud for udbringningssæsonen. Gylledoseringen beregnes bedst ud fra gyllens indhold af ammoniumkvælstof (NH4-N). Hvis gyllen eksempelvis indeholder 2 kg NH4-N per ton gylle, og man ønsker at dosere 80 kg kvælstof pr. ha., skal man tildele 80/2 = 40 tons gylle pr. ha.
Type 2 korrektion
Normerne for indholdet af N og P i husdyrgødning fra kvæg er hævet til denne sæson, derfor kan det være en god ide, at få lavet en beregning ud fra fodereffektivitets tal på din besætning, for at se om tallene i din besætning ligger under normen. Kontakt din foderrådgiver for en vurdering af om der er noget at hente på din bedrift. Type 2 beregningen giver mest mening på bedrifter med gylle, der ikke kommer over et biogasanlæg. Ved biogasgylle er det analysen på returgyllen, der skal bruges i gødningsplanlægningen.
