Lige nu har vi rigtig fine græsmarker efter den indtil nu milde vinter, men på grund af den megen nedbør, kommer vi mange steder et stykke ind i marts inden vi kan færdes på markerne uden at lave skade. Det er vigtigt at vurdere plantebestanden på alle græsmarkerne kritisk. Omkostningerne er stort set de samme uanset om udbyttet er 8000 eller 10.000 FEN pr. ha som følge af utilstrækkelig plantebestand.
Er plantebestanden for lav bør marken omlægges, og en anden mark må udlægges på ny.
Tommelfingerreglen for plantebestanden er:
Slætmarker: 20-30 græsmarksplanter pr. meter sårække
Afgræsningsmarker: 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække
Klargøring
Græsmarken har ikke gavn af tromling, men hvis der er muldvarpeskud, småsten på overfladen eller den er meget ujævn, kan det være nødvendigt med en tromling. Undgå at tromle forud for nattefrost.
Gødskning
Der er begyndende vækst i græsset nu og specielt, hvor der er taget et tidlig sidste slæt, er der en stor pels på. Fra sidst i marts tildeles handelsgødning med 40-50 kg N/ha og 15-20 kg svovl. Hvis der bruges forsuret gylle kan gødskningen med svovl klares med en NS 27-4. Gyllen gives så snart der kan køres uden at lave spor. På lave marker og på vandlidende arealer kan det overvejes om gyllen helt skal droppes til 1. slæt og erstattes med ren handelsgødning.
Der er stor forskel på græssorternes persistens, og dermed plantebestand især i ældre marker.
Disponering af gødning
Mange har købt eller kommer til at købe dyr gødning, men i de fleste tilfælde vil der stadig være økonomi i at bruge kvoten af kvælstof. Hvis du har marker med høj kløverandel kan der dog være ide i at reducere i mængden af handelsgødning eller helt undlade handelsgødning, specielt hvis gyllen kommer tidligt ud eller der køres med biogylle.
Gødskning i forhold til kløverbestand
Det gælder om at bevare en aktiv bestand af kløver, så der kan produceres protein igennem hele vækstperioden. I det første brugsår anses en gennemsnitlig andel af bælgplanter på 40 til 50 procent som optimal. Tildelingen af kvælstof bør optimeres efter:
Både udbyttet af protein og foderenheder
Den aktuelle bestand af bælgplanter
Græsmarkens alder, dvs. antal brugsår
Der er god økonomi i at differentiere tildelingen mere mellem de forskellige græsmarker, hvis bælgplanteandelen varierer mellem markerne. En stor andel af bælgplanter i forhold til græs giver en større foderoptagelse og mere mælk. Derfor er det vigtigt at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er skånsom over for bestanden af bælgplanter.
Forslag til fordeling mellem marker og mellem slæt. Tal markeret med fed angiver det samlede N-behov og tallene i parentes angiver behovet til de enkelte slæt.
Kend indholdet i gyllen
En forudsætning for en omfordeling af gødning og gylle mellem marker er at vi kender indholdet af kvælstof og specielt ammonium i gyllen. Det anbefales derfor, at få lavet en gylleanalyse forud for udbringningssæsonen. Gylledoseringen beregnes bedst ud fra gyllens indhold af ammoniumkvælstof (NH4-N). Hvis gyllen eksempelvis indeholder 2 kg NH4-N per ton gylle, og man ønsker at dosere 80 kg kvælstof pr. ha., skal man tildele 80/2 = 40 tons gylle pr. ha.
"Kontakt mig gerne hvis det giver anledning til spørgsmål"
