Sorterne Turing, Blackberry og Golding er udbyttemæssige topscorere med forholdstal på 111-112, mens nogle af vore mest dyrkede og kendte sorter LG Auckland, LG Aviron og LG Austin ligger i bunden med forholdstal på 90 og derunder.
Sorterne NOS Valverde, KWS B153 og LG Capitol topper udbytterne med forholdstal på 102 – 104. Det er alle 2-raddede sorter. Hybriderne ligger midt i feltet med forholdstal for udbytter på 97 – 101. Den tidligere meget udbredte sort Valerie ligger i bund med forholdstal 87.
For hvedens vedkommende er ikke alle forsøg indberettet endnu. I de foreløbige indberetninger topper sorterne Bohr, Pacman, NOS Bullseye og Champion med forholdstal mellem 106-110. Der er desuden en del sortsblandinger med i udbytteforsøgene. De ligger udbytte mæssigt fra forholdstal 95-100. Blandingen fra Danish Agro (Pacman, Kubik og Pondus) og DLG Nordjylland (Guinnes, Champion og Kvium) er desværre ikke med. Sorterne Ernesto, RGT Stokes, Bright og RGT Bairstow er bundskraberne med forholdstal på 86-90.