+45 96 15 30 00

6. maj 2026

Høst af 1. slæt græs

Efter vinteren har der generelt været en okay vækst i græsset, men kulden om natten har dog holdt væksten noget tilbage, især på de lavere arealer. Der er derfor ekstrem stor forskel på de enkelte marker, også indenfor de enkelte bedrifter.

Det ændrer dog ikke på, at tidspunktet for første slæt nærmer sig med hastige skridt.
FIND SLÆTPROGNOSE HER
(kræver login)

SLÆTSTRATEGI 2026

Lav en slætstrategi før du går i gang. Hvad er målet for fordøjelighed og proteinindhold i de enkelte slæt.
Kig på sidste års grovfoderanalyser
Hvordan kører fodringen?
Skal der mere grovfoder i rationen?
Skal der fokus på mere protein i kløvergræsset?
Er udbyttet i kløvergræs ok – eller skal der laves en plan for dette?
En 5 slæt strategi vil de fleste steder kunne opfylde kravet til grovfoderkvalitet. Ved en tør sommer kan man evt. trække et slæt, hvorefter man laver en god kvalitet i de resterende slæt over sæsonen.

Kvægafdelingen hos Fjordland, har skrevet en artikel med yderligere betragtninger omkring slæt-strategi.
LÆS ARTIKLEN HER

Skårlægning

Der skårlægges, så stubhøjden er på 7-8 cm for alle blandinger til slæt, som indeholder rajsvingel og rødkløver. For blandinger med rajgræs og hvidkløver vælges en stubhøjde på 5-6 cm.

FORTØRRING

Det er vigtig med en hurtig fortørring af græsset for at sikre kvaliteten. Målet er et tørstofindhold på 30-35%. Græsset skal være tørt, når der skårlægges, og det lægges ud i fuld bredde for at sikre den hurtige fortørring. Har der været store mængder regn op til skårlægningen, vil tørretiden forlænges, ligesom overskyet vejr også giver en længere fortørringstid.
På grund af en større digital modernisering hos DMI, er det desværre ikke længere muligt at vise fortørringsprognose for slætgræs.

SAMMENRIVNING

Græsset rives sammen, når det har nået et tørstofindhold på ca. 30%. Vær omhyggelig med ikke at få jord med under sammenrivningen. Rotorrivens tænder bør ikke gå mere end 1/3 ned i stubben.

Når græsset ligger i et stort velformet skår, er det knapt så udsat i forhold til yderligere tørring, eller hvis der uheldigvis skulle komme en lille byge.

SNITLÆNGDE

Der har været noget fokus på at anvende en kortere snitlængde. En farmtest viser, at man kan gå efter en teoretisk snitlængde på 16 mm, uden at det koster særlig meget kapacitet på snitteren.

En kortere snitlængde:
• Giver større densitet (mere kompakt) under hjemtransport i vogne.
• Gør det nemmere at fordele materialet i siloen og letter sammenkøringen.
• Øger ikke densiteten i siloen, hvis sammenkøring udføres omhyggeligt.

Husk dog altid, at dårlig fortørret græs under 25 til 30 % tørstof ikke skal snittes kort, da det øger saftafløbet fra ensilagen.

UDBYTTEMÅLING

Flere maskinstationer har udstyr til måling af udbytte på markniveau. Det kan også være en mulighed at veje og tælle læs. Tag en snak med din maskinstation om mulighederne og sikkerheden i målinger. Får du valide tal, er der meget værdifuld information om udbyttet i de forskellige marker, og du får bedre overblik over din høst.

Er du nysgerrig og overvejer om det kan være noget for dig, så tag fat i din rådgiver.

INDLÆGNING I SILO OG MARKSTAK

Sørg for at have gode kørselsforhold omkring silo og markstak, så græsset ikke bliver forurenet med jord. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag, som køres godt sammen. En stakudjævner kan være en rigtig god hjælp til at få fordelt græsset. Vær især omhyggelig med at få afsluttet stakken med en god sammenkørsel.

ENSILERINGSMIDLER

Hvis du laver et godt arbejde med hurtig fortørring op til 35% tørstof og god sammenkørsel, er der ikke behov for tilsætning af ensileringsmidler til første slæt græs.

KØRSELSDECIPLIN

Man opnår højere udbytte i græsmarken med god kørselsdiciplin. Dette kan praktiseres med faste kørespor, og planlægning af kørsel til og fra snitteren på marken.

PAS PÅ VILDTET

På tidspunktet for 1. slæt kan der være en del vildt i marken såsom rålam, harekillinger, fasaner og agerhøns. Når der skålægges, så vær opmærksom på at få vildtet væk. Det er godt for både vildtet, ensilagen og maskinføreren.

Anbefalinger til en vildtvenlig høst:
Sæt skræmmemidler op
Høst ikke rundt om marken først
Brug vildtbomme til maskinerne
Gå markerne igennem med hunde
Høst ikke i mørke
Ny forskning har også fundet en effekt af droneflyvning med varmsøgende kamera inden høst. Der findes allerede flere droner firmaer som tilbyder at flyve over dine marken inden slæt. Du kan læse mere om forskningsresultaterne her i en artikel fra Dansk Jægerforbund.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...

PETER BRUUN

Planterådgiver
TILBAGE TIL NYHEDSARKIVET
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
mail@fjordland.dk
printerphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram