Vår- og engbrandbæger indeholder giftige stoffer, mest i blomsterne og mindst i de unge bladrosetter. Dyr har forskellig tolerance overfor giftstofferne. De mest følsomme er grise, herefter heste, kvæg, geder og får. Stofferne ophobes i kroppen, derfor kan kronisk forgiftning komme langsomt, om end akutte forgiftninger også finder sted.
Heste kan få kroniske skader ved daglig tilførsel på 50-100g.
Græssende dyr vil normalt gå udenom brandbæger, medmindre der ikke er andet at æde.
Problemet opstår, når de giftige planter er i hø eller ensilage, idet giftstofferne ikke nedbrydes ved ensilering og tørring. I foderet kan dyrene ikke sortere de giftige planter fra.
Vær derfor opmærksom på planterne på arealer, hvor der tages slæt, særligt til heste. Som køber af foder er det vigtigt at spørge ind til bestanden af brandbæger i den høstede mark.
Gennemgå markerne under blomstring. Her er brandbæger nem at få øje på og kan fjernes fra marken.
To arter med forskellig biologi
ENGBRANDBÆGER
Engbrandbæger er 40-100 cm høj og blomstrer fra slut juli til oktober. Den er flerårig, dør efter blomstring og spredes både med frø og jordstængler. Frøene kan leve længe i jorden. Særligt i sandjord når de pløjes ned til 20cm. Her er målt 13% levende frø efter 16 år. På lerjord er frøene levetid meget mindre. Engbrandbæger er hjemmehørende, producerer nektar i en lang periode og har mange insekter knyttet til sig.
VÅRBRANDBÆGER
Vårbrandbæger er 20-40 cm høj og blomstrer april til juli og spredes udelukkende fra frø. Planten er 1-2-årig og frøene overlever normalt kun 1-2 år i jorden. Vårbrandbæger er ikke hjemmehørende og har ikke samme store diversitet knyttet til sig som engbrandbæger. Dog er det en god pollen og nektarkilde tidligt på sæsonen.
Frø af begge arter spredes mest indenfor 5m (ca. 90 % af frøene). 99% af frøene er indenfor 20 m. Frøene kan spredes over større afstande via dyr og jord.
Brandbæger er oftest et problem på græsmarker med lavt kvælstofniveau, hvor græsset har en lav konkurrenceevne, her kan brandbægeren etablere sig og blive et problem.
Bekæmpelse
Ved en mindre bestand anbefales håndlugning og optrækning / opgravning af planterne før frøsætning. Dette kan sikre at problemet ikke vokser. Hvis bestanden er stor, er håndlugning ikke altid praktisk muligt.
I Nordtyskland er der gode erfaringer med at afpudse arealet lige inden blomsterne åbner sig og gentage ca. 4 uger efter, når der er dannet nye blomster.
Pløjning er også en mulighed, men det vil begrave engbrandbægrenes langlivede frø, som vil komme op på overfladen ved næste pløjning.
Afgræsning med får kan have god effekt, da de æder brandbæger i de tidlige stadier, uden det går ud over dyrenes sundhed.
Fokus på de ekstensive arter
Noget tyder på, at der kom flere engbrandbægre efter brakordningerne i 90’erne. Belært af historien må vi have ekstra fokus på brandbæger på arealer med slåningsbrak og ekstensivering.
Muligheder for kemisk bekæmpelse:
Gennemgå nyt græsudlæg og afgræsningsarealer, hvor Vårbrandbæger optrådte i foråret, omkring 1. september. Arealerne skal efterses for ny fremspiring af planter.
Bekæmpelse kan ske, når planterne har udviklet 2 - 6 blade fra midten af august til midten af september. Vær opmærksom på at fremspiring kan ske over en ret lang periode afhængig af spiringsbetingelserne. Med 10 - 12 g Harmony pr. ha tilsat sprede-klæbemiddel opnås god ukrudtseffekt og samtidig god skånsomhed over for veludviklet kløver.
Bekæmp Vårbrandbæger i rent græs om foråret med 1,5-1,8 l Starane XL
IDA STÆRK NICOLAJSEN
Økologi- og planterådgiver
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte din planterådgiver...
