Hold øje med lys bladplet i vinterraps

I de fleste forsøg med bekæmpelse af lys bladplet er der ikke opnået rentable merudbytter grundet svage angreb eller fordi angrebene efterfølgende ikke har udviklet sig (tørt vejr). I enkelte forsøg med mere udbredte angreb af lys bladplet er dog opnået nettomerudbytter på 1,5-3,0 hkg/ha for bekæmpelse i marts. Det gælder derfor om at finde de marker, hvor der er bekæmpelsesbehov.

Vinterrapsmarkerne skal i foråret løbende tjekkes for evt. angreb af lys bladplet. Der er igen i år i samarbejde med planteavlskonsulenterne et registreringsnet for lys bladplet, hvor der fra 4. marts bedømmes i ca. 30 marker. Resultater fra registreringsnet vil løbende blive omtalt i Fjordland.Mark. Det mest karakteristiske ved lys bladplet er de mange små hvide ”totter” (sporehobe) omkring pletterne. Læg evt. bladene i en let fugtig plastpose ved stuetemperatur i 2-3 dage for at få de hvide punkter frem, da sporehobene især ses under fugtige forhold. Nedenfor ses billeder af tidlige angreb af lys bladplet.

En effektiv bekæmpelse af lys bladplet kræver, at bekæmpelse foretages ved relativ svage angreb. Den vejledende bekæmpelsestærskel ved begyndende strækning er 20 procent angrebne planter. Bekæmpelsestærsklen skal også tage højde for, at evt. angreb ikke udvikler sig særlig meget i de mindre modtagelige sorter. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra vækststadium 30 (begyndende strækning) fra primo marts, men kun såfremt der er vækst i planterne på dette tidspunkt.
Ved bekæmpelse tidligt forår kan kun anvendes Folicur Xpert EC240 og også Prosaro, hvis der samtidig er angreb af andre svampe.

Hvis lys bladplet fortsat breder sig, kan det være aktuelt senere under blomstring at vælge løsninger, som samtidig har effekt mod lys bladplet.

I tabel 1 er også angivet, hvor meget de anbefalede løsninger tæller i triazolregnskabet nemlig 75 hhv. 96 procent. Hvis der således udføres en tidlig behandling mod lys bladplet, skal der senere anvendes midler, som ikke tæller med i triazolregnskabet, dvs. bl.a. Propulse og Pictor Active.

Der er forskel på sorternes modtagelighed. Der er kun data for nogle af de i Danmark dyrkede sorter. I 2020-2022 blev angrebet af lys bladplet bedømt i udvalgte sorter i sortsforsøgene. På baggrund heraf blev sorterne inddelt i 3 modtagelighedsgrupper, som vist i tabel 2. Da der er en relativ hurtig udskiftning af sorter, er de fleste af sorterne ikke længere i dyrkning.

I mindre modtagelige sorter udvikler et givent angreb af lys bladplet sig langsommere end i mere modtagelige sorter. I mindre modtagelige sorter kan derfor afventes, om angreb breder sig lidt mere.